Haarder indfører politisk magt i asylsager

Fra udlændingeloven så dagens lys i 1983 har det været et grundlæggende princip, at sagsbehandlingen i asylsager og beslutningen om, hvilke grupper og nationaliteter der har behov for beskyttelse i Danmark, var adskilt fra den politisk valgte minister. Med integrationsminister Bertel Haarders (V) forslag om at ændre kriterierne for udvælgelse af de såkaldte kvoteflygtninge, er det slut med denne adskillelse mellem skiftende politisk smag og sagsbehandlingen for den enkelte asylansøger. »Problemet er, at det bliver en ren politisk beslutning, hvilke grupper og nationaliteter, som skal have beskyttelse som kvoteflygtninge i Danmark«, siger seniorforsker Kim Kjær fra Institut for Menneskerettigheder. Uafhængigt udvalg sættes udenfor Haarder fremsætter i næste uge et lovforslag, som indebærer, at kvoteflygtninge, som Danmark hvert år tager omkring 500 af efter aftale med FN, fremover ikke blot skal udvælges efter deres behov for beskyttelse, men også efter om de har »integrationspotentiale«. Det vil sige, at de kan læse og skrive, har uddannelse, godt netværk og ordnede familieforhold, samt har »motivation og handlekraft«, som det hedder i den embedsmandsrapport fra Integrationsministeriet og Udlændingestyrelsen, som er forløber for lovforslaget. Forslaget støttes af Dansk Folkeparti og indebærer også, at det formelt uafhængige udvalg med deltagelse af blandt andet Dansk Flygtningehjælp, som hidtil har fastsat udvælgelseskriterierne, nu afløses af ministerens retningslinjer. Brud på principper »Det bryder med det grundlæggende princip i udlændingelovgivningen, at den politiske minister ikke skal have indflydelse på den konkrete asylsagsbehandling«, siger Kim Kjær. Danmark har taget kvoteflygtninge siden 1978 og hidtil har hovedkriteriet været, at Danmark valgte de flygtninge, der var svagest og havde størst behov for beskyttelse. Røde Kors: Bekymrende Dansk Røde Kors kalder de nye retningslinjer for »et bekymrende brud« og siger, at udvælgelsen går fra at være bestemt af »medmenneskelighed til nytteværdi«. »Det kan starte en udvikling, hvor alle lande vil have dem, som er nemmest at gå til. Så de flygtninge, som er tilbage i lejrene, er overladt til sig selv og udsigten til et jammerligt liv«, siger asylchef Jørgen Chemnitz.