Folk, der bruger illegal udenlandsk arbejdskraft, kan se frem til mere end en tredobling af bødeniveauet. Efter den seneste lovstramning i sommer af udlændingeloven skal den hidtidige bødesats på 3000 kroner per udlænding per måned hæves til 10.000, skriver Rigsadvokaten i et sæt nye retningslinjer. Er der tale om skærpende omstændigheder, kan beløbet fordobles. Hvis en arbejdsgiver ulovligt har hyret udenlandske arbejdere gennem længere tid på en organiseret måde, skal anklagerne kræve fængselsstraf. Rigsadvokat Henning Fode benytter samtidig lejligheden til at skærpe kursen over for folk, der enten smugler udlændinge ind i Danmark eller hjælper dem med at skjule sig her i landet.
Tredobbelte bøder for illegalt arbejde
Lyt til artiklen