Samtlige Folketingets partier på nær Enhedslisten har indgået en aftale på det sociale område i den såkaldte Satspulje for 2005. Blandt hovedpunkterne i aftalen er en forstærket indsats for udsatte børn og unge, indførelse af behandlingsgaranti for alkoholikere, satsning på børnepsykiatri og bekæmpelse af vold mod kvinder. Områderne skal dele den halve milliard kroner, som satspuljen indeholder i år. Formålet med puljeordningen er hvert år at uddele støtte til samfundets svage. Også penge til integration Dette års forhandlinger faldt på plads, efter at uenigheder om blandt andet fordelingen af penge til integration og til børnepsykiatri havde trukket processen længere end sædvanligt. Forligsparterne har samlet afsat 33,5 millioner kroner til at forbedre integrationen med henblik på beskæftigelse og frivilligt arbejde i de mest socialt belastede områder. De 13 millioner er afsat i 2005, og der var enighed om, at der afsættes yderligere 14 millioner kroner i 2006. Børnepsykiatrien fik 50 millioner kroner, som er givet fra både satspuljen og en pulje fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Allerede i foråret blev partierne bag satspuljen enige om en reform af indsatsen for udsatte børn og unge, og der er blevet afsat midler til en række familiepolitiske initiativer. I forlængelse af sidste års forhandlinger blev der i år også givet penge til behandling af alkoholikere, så alle, der ønsker det, kan få et behandlingstilbud inden for 14 dage. Overvægtige Også på sundhedsområdet er der bidrag fra Satspuljemidlerne. Her går pengene til psykisk syge børn, spiseforstyrrede piger og overvægtige. På psykiatriområdet er der afsat 50 millioner kroner årligt fra 2005 til 2008, til forebyggelse af fedme er der afsat 28 millioner kroner næste år og 15 millioner i årene 2006-2008, som kommunerne kan søge om at få del i. Endelig har partierne aftalt at styrke behandlingen af patienter med spiseforstyrrelser med 30 millioner kroner årligt fra 2005 til 2008.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Leder af Christian Jensen
Historien om de bedste hold, der ændrede verdensfodbolden uden at løfte trofæet – og ja, Danmark er på listen
80 år
Debatindlæg af Alexander Holm




























