Tilsyneladende er det lykkedes at få tallet af trafikdræbte til at falde for andet år i træk. Det viser tal, som Politiken har fået af Rådet for Større Færdselssikkerhed. 305 mennesker er indtil nu blevet dræbt i trafikuheld i år, og således ser det heldigvis ud til, at tallet hverken når sidste års 432 eller de 463 fra året forinden. Ifølge rådet ser tallet også ud til at blive bedre for de unge: »De 18-24-årige tegner sig altså for hvert tredje trafikdrab«, siger direktør René la Cour Sell fra Rådet for Større Færdselssikkerhed. Behov for undersøgelse af de unge trafikanter Han mener derfor, at der er behov for en mere tilbundsgående indsats i trafikundervisningen af de unge. Udmeldingen kommer oven på lørdagens bilulykke i Brønshøj, hvor føreren af den bil, som ifølge politiet er skyld i ulykken, er 21 år. Ros til regeringen Direktøren roser dog regeringen for at indføre prøvetid for unge nye bilister, som kan idømmes et kørselsforbud inden for de første tre år. Også den klippekortsordning, som træder i kraft til sommer, og hvor kørekortet ryger efter tre forseelser, er ligeledes særlig stram over for unge bilister. »Vi kan ikke gardere os mod sindssyge, men vi kan gøre mere for at se på, hvordan unge socialiseres til at opføre sig i trafikken. Den er en dårlig læremester, og Folketinget må se nærmere på, om vores køreundervisning er hensigtsmæssig«, siger René la Cour Sell. Espersen efterlyser idéer Justitsministeren er positiv: »Hver eneste gang vi oplever, at et menneske bliver kvæstet eller slået ihjel, må vi jo konstatere, at der ikke er gjort tilstrækkeligt. Og med den tragiske begivenhed, som der skete i Brønshøj i weekenden, spørger man som lovgiver sig selv, om der er mere, vi kan gøre. Jeg er åben for nye idéer«, siger Lene Espersen. Kørelærere vil have bedre uddannelse Kørelærere mener, at de kan gøre det bedre. »Man ville vinde meget ved at lave en bedre uddannelse. Nu konkurrerer køreskolerne kun på pris, og så bliver det ofte lige meget med undervisningen«, siger formanden for Danske Kørelærers Landsforbund, Frank Dencker.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























