En kioskejer i København var ufatteligt tæt på at blive ramt af skud, da to mænd åbnede ild mod ham sent i aftes. Ifølge kriminalpolitiets centrale vagtleder, Niels Bogs-Grarup, var kioskejeren ved at tage nogle skilte ind fra fortovet foran kiosken på Fredensgade, da to mænd ved midnatstid pludseligt løb hen imod ham og affyrede flere skud. Stak af Et par af projektilerne gik igennem kioskejerens tøj uden at ramme ham. Vidner har forklaret, at de to mænd drejede omkring og stak af i løb tilbage mod Fredensbro. Den beskudte mand har forklaret politiet, at baggrunden skulle være et opgør i det pakistanske miljø i København.
Skød med skarpt mod kioskejer
Lyt til artiklen