Fogh: USA skal samarbejde mere

Lyt til artiklen

Uanset om det bliver George W. Bush eller John Kerry, som vinder præsidentvalget i USA skal man ikke forvente det store skift i amerikansk udenrigspolitik. Det fastslår både statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og Socialdemokraternes leder Mogens Lykketoft, der dog begge håber USA vil være lægge en mere forhandlingsmæssig linje. USA skal tættere på sine allierede Anders Fogh Rasmussen tror at en genvalgt Bush vil gøre mere for at forbedre det internationale samarbejde. »Vi har brug for et USA, der involverer sine allierede og partnere tættere«, sagde Anders Fogh Rasmussen til TV-avisen. Uanset udfaldet af USA's præsidentvalg håber Socialdemokraternes formand, Mogens Lykketoft, på større amerikansk lydhørhed. Det sagde han, da stemmeoptællingen tydede på, at George W. Bush bliver genvalgt. »Man må håbe, at om det går sådan, at Bush bliver genvalgt, så har man lært noget i den situation om, at man ikke skal fortsætte sådan i de næste fire år. Irakkrigen har jo været en illustration af, at militær magt og ensidig amerikansk fremfærd ikke kan håndtere denne verdens problemer, så verden bliver mere sikker«, siger Mogens Lykketoft til TV-avisen. Men selvom Kerry skulle vinde valget, regner Lykketoft ikke med en større ændring af udenrigspolitikken. »Man skal ikke vente sig en 180 graders drejning af USA's udenrigspolitik, hvis Kerry bliver valgt. Der er mange ting, som er nødt til at fortsætte. Men jeg er overbevist om, at en præsident Kerry vil føle sig langt mere forpligtet til at tale ordentligt igennem med os i Europa og USA's andre allierede, hvordan den globale dagsorden skal sættes. Og det vil jeg være meget mere tryg ved«, siger Socialdemokraternes formand.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her