Flere sundhedspenge til de ældre

Lyt til artiklen

De ældre medicinske patienter får 210 mio. kr. på finansloven de næste to år. Men det er ikke nok til at løse problemerne for de ældste patienter, som ofte ryger ind og ud af overbelagte medicinske afdelinger, vurderer Ældre Sagen. »Vi har beregninger fra sidste år, der viser, at det vil koste i hvert fald 400 mio. kr. alene at løse problemet med overbelægning på afdelingerne«, siger konsulent i Ældre Sagen Jesper Cederkvist. Komplekst sygdomsbillede De 210 mio. kr. er delt op i tre puljer: 105 mio. kr. er afsat til indsatsen for de geriatriske patienter i sygehusvæsenet. Geriatriske patienter er ældre, der har brug for en særlig behandling, fordi de har et komplekst sygdomsbillede og ofte fejler flere forskellige ting, samtidig med at de har nedsat funktionsevne. 20 mio. kr. kan søges til projekter allerede i år, og resten er fordelt med lige store portioner de næste to år. 60 mio. kr. er afsat til projekter for patienter med KOL - kronisk obstruktiv lungesygdom, kaldet rygerlunger. KOL koster hvert år omkring 3.500 danskere livet og er den hyppigste årsag til indlæggelse på en medicinsk afdeling. Pengene er fordelt med 20 mio. kr. til projekter i hvert af årene 2004-06. Den styrkede indsats skal blandt andet handle om en tidligere opsporing og en øget indsats for at lære patienterne at leve med deres sygdom. Bedre samarbejde De sidste 45 mio. kr. af puljen til de ældre medicinske patienter fordeles over de kommende to år til styrkelse af genoptræning efter sygehusbehandling. Patienter med behov for genoptræning har i dag krav på en plan for deres genoptræning og tilbud, der passer til planen. Men mange sygehuse lever ikke op til lovens krav. En analyse fra foråret viste, at kronisk og langvarigt syge hvert år koster det danske samfund 145 mia. kr., og at en øget indsats på genoptræningsområdet ville spare »et tocifret milliardbeløb« - hvert år. De nye puljepenge skal især gå til projekter, der forbedrer samarbejdet på genoptræningsområdet mellem sygehusene og kommunerne, der efter kommunalreformen overtager hovedansvaret for hele genoptræningsområdet. Formanden for Dansk Selskab for Geriatri, ledende overlæge på Københavns Amtssygehus i Gentofte Finn Rønholt Hansen siger om tiltaget: »Beløbet er et signal om, at geriatrien er kommet på dagsordenen på en helt ny måde, og det er der behov for«. Finn Rønholt Hansen peger på, at der i de kommende år vil blive flere ældre.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her