Folketinget vil undersøge, om regeringens ministre giver vildledende eller manglende svar til tingets medlemmer. Enhedslisten mener, at VK-regeringens ministre i flere tilfælde har givet en række 'ikke-svar' på spørgsmål fra partiets medlemmer. Mejdahl: Ministre skal svare ordentligt Partiets gruppeformand, Line Barfod, har nu leveret en række eksempler i et brev til Folketingets formand, Christian Mejdahl. »Nu vil jeg analysere brevet og overveje, hvordan jeg går videre med det. Det er klart, at ministre skal svare folketingsmedlemmer, når de spørger«, siger han. EL: Bevidst strategi Line Barfod mener, at ministrene undlader at svare fyldestgørende for at forhindre medlemmerne i at gøre mere ved politisk betændte sager. »I nogle af svarene prøver de at give et svar, som skal få os til ikke at gøre mere ved det. Eller også håber de, at vi ikke er opmærksom på, hvad de ikke svarer på det. Det mest kendte eksempel er i Dan Lynge-sagen«, siger Line Barfod. Det sker med henvisning til, at den såkaldte Dan Lynge-kommission ikke alene skal undersøge politiets samarbejde med den tidligere Hells Angels-rocker kommissionen skal også vurdere, om justitsminister Lene Espersen (K) har afgivet forkerte oplysninger til Enhedslistens retsordfører, Søren Søndergaard, om kontakterne mellem Dan Lynge og politiet. Fem eksempler Line Barfod nævner i brevet i alt fem konkrete eksempler som vedrører besvarelser fra henholdsvis justits-, finans-, social- og udenrigsministeren. I alle tilfælde er der tale om besvarelser af de såkaldte paragraf 20-spørgsmål, som folketingsmedlemmer kan stille til ministrene, og som disse svarer på under ministeransvar. »Det er et problem, fordi hele idéen med paragraf 20-spørgsmålene er at få nogle svar fra ministrene, som vi skal bruge i det parlamentariske arbejde. Og når de så ikke svarer - eller svarer undvigende så bliver vi nødt til at spørge igen, og så bebrejder de os, at vi stiller for mange spørgsmål«, siger Line Barfod. For seks år siden var situationen ellers en anden. Dengang bad Folketingets daværende formand, Ivar Hansen (V), folketingsmedlemmerne om at begrænse deres spørgelyst med henvisning til en række spørgsmål, hvor de nemt kunne have fået oplysningerne ved at henvende sig på biblioteket.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























