Fagfolk støtter Tørnæs' karakterplan

Faglige eksperter kommer nu undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) til undsætning. De mener, at hendes forslag om, at elevers karakterer skal korrigeres for forældrenes baggrund, er en rigtig god ide. »Hvis ikke det her forslag kommer igennem, bør man helt lade være med at offentliggøre elevernes karakterer. Forældrebaggrunden er den afgørende faktor for, hvad eleverne præsterer«, siger Torben Pilegaard Jensen, forskningschef på Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut. Siden 2002 har skolerne skullet offentliggøre elevernes karakterer på internettet, så forældre kan vurdere skolerne, før de benytter sig af det frie skolevalg. Efter kraftig kritik fra eksperter har Ulla Tørnæs nu fremsat et ændringsforslag til loven, så karaktererne fremover skal suppleres med en såkaldt skolescore, hvor gennemsnittene bliver renset for elevernes baggrund. Minister i mindretal Men som omtalt i Politiken vil Dansk Folkeparti ikke støtte forslaget, som de frygter vil hænge forældre ud, og dermed kan ministeren ikke skaffe et flertal. Torben Pilegaard Jensen og forskere fra Socialforskningsinstituttet og Danmarks Pædagogiske Universitet mener derimod, at hvis man overhovedet skal offentliggøre karakterer, er det afgørende af korrigere dem. Det giver et mere sandt billede af en skoles kvalitet og er et redskab til at evaluere skolernes indsats - som blandt andet OECD har efterlyst - og som skal bruges i arbejdet med at bryde den negative sociale arv. »De rå karaktergennemsnit siger ikke en pind om skolernes indsats. Derfor er den eneste farbare vej at rense karaktererne for elevernes baggrund - deres økonomiske status, om man bor med enlige forældre, plus om det er en tosproget familie. Så har du en langt sikrere indikator for skolens pædagogiske indsats, hvor man kan se, at de har gjort noget for at udligne den sociale arv, hvis gennemsnittet er højere end det forventede«, siger professor Niels Egelund, Danmarks Pædagogiske Universitet. Forældre betyder 60 procent Ifølge ham er det kun cirka 10 procent af de rå karakterer, der afspejler skolens pædagogik, mens forældrenes betydning er godt 60 procent. Analyser af elevernes baggrund har påvist, at elever, der kommer fra hjem med bogreoler, uddannede forældre og god økonomi, ligger en hel karakter højere end elever fra hjem med ufaglærte forældre. Omvendt påvirker indvandrerbaggrund, arbejdsløshed og det at være en dreng karakteren negativt. Det betyder ifølge seniorforsker Martin Munck fra Socialforskningsinstituttet, at skoler, som umiddelbart scorer høje gennemsnit, ikke nødvendigvis er de bedste. »Forklaringen på, at Maglegårdsskolen i Gentofte ligger på en tredjeplads på top-10-listen er, at der er en overvægt af elever fra højere sociale lag. Når man så renser karaktererne for familiebaggrund, så er der skoler i samme kommune, som faktisk klarer sig bedre«, siger Martin Munck. Noget at tænke over Han understreger, at alle oplysninger bliver indhentet fra Danmarks Statistik, og at det ikke går ud på at hænge konkrete personer ud. »Men de skoler, som scorer under det forventede, vil få noget at tænke over. Hvis man kun offentliggør karaktererne, beskytter man skolen for overhovedet at blive stillet til ansvar for, hvad de laver. På længere sigt handler det jo om at sikre Danmarks fremtid. Det vil være en katastrofe, hvis det ikke bliver til noget«, siger Martin Munck. Det gør dog ikke indtryk på Socialdemokraterne, at en skolescore hjælper med at bryde den negative sociale arv. »Hele forudsætningen for det her er, at man tror, at det at lave en rangliste gør skoler bedre. Uanset metoden viser erfaringerne fra England, at de skoler, der er placeret lavt på listen, bliver kastet ud i en negativ nedadgående spiral, hvor de ressourcestærke forældre flytter deres børn og de gode lærere forsvinder«, siger Thomas Adelskov (S).