Kan man være fattig i Danmark? Og hvornår er man det? I Danmark har vi ikke - i modsætning til for eksempel Sverige og Norge - et officielt fattigdomskriterium. Men i en endnu ikke offentliggjort rapport fra Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) diskuterer forskerne problemet og foreslår samtidig en definition for en fattigdomsgrænse i Danmark. CASA er et uafhængigt og tværfagligt analysecenter. »Danmark har i EU- sammenhæng forpligtet sig til at bekæmpe fattigdom og social udstødelse, men spørgsmålet er; hvordan kan man gøre det uden at vide, hvad fattigdom er, og hvor mange der er fattige,« siger konsulent og cand.polit Henning Hansen til dagbladet Information. Han nævner som eksempel en invalidepensionist, der har 1000 kroner tilbage om måneden til mad og tøj til sig selv og sine to hjemmeboende børn på 10 og 12 år. Forslaget er tidligere blevet stillet af Rådet for Socialt Udsatte. Patientforeningen 'Mine Rettigheder' mener, at en fattigdomsgrænse ville gøre det følelsesmæssigt legalt at søge hjælp for samfundets svageste. »Den gruppe mennesker, som kæmper hårdt for at få hverdagen til at hænge sammen, lider meget under, at man ikke officielt anerkender, at situationen er vanskelig og svær«, siger formand Marianne Thomsen til Ritzau. Regeringen afviser Men tanken om en officiel fattigdomsgrænse møder modstand i regeringen. Socialminister Eva Kjer Hansen (V) skal i denne uge i samråd om sagen. »Jeg synes, det vil være forkert at indføre en firkantet fattigdomsgrænse, for det tenderer hurtigt til at blive en maksimumsgrænse. Det er vigtigt at tænke på, at det at være økonomisk svagt stillet ikke blot afhænger af indkomsten, men af livssituationen og den enkeltes præferencer og behov«, siger socialminister Eva Kjer Hansen til Ritzau. De Konservatives socialordfører Charlotte Dyremose betegner overfor Information idéen om en officiel fattigdomsgrænse som »helt absurd«, blandt andet fordi det vil føre til, at en masse studerende vil blive rubriceret som fattige.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























