Der var set frem til dagens afhøring af statsadvokat Erik Merlung i Dan Lynge-sagen, da hans rolle i sagen kan være afgørende. Over for den særlige kommission, der undersøger politiets samarbejde med eks-rockeren, nægtede Merlung - som han tidligere har gjort det - at han skulle have accepteret, at der blev slået en streg over Dan Lynges forbrydelser, for at han kunne fungere som politimeddeler. Det var Merlung, som i 1991 gav politiet lov til at samarbejde med eks-rockeren, og ifølge Dan Lynges kontaktperson i politiet, Tonni Christensen, også ham, der gav grønt lys til at Lynge ikke blev retsforfulgt for de forbrydelser, han selv indrømmede. Gav to indrømmelser Merlung påstår, at han intet kendte til forbrydelserne, men ville dog over for kommissionen godt indrømme to ting: - At han havde modtaget materiale, som byggede på Dan Lynges indrømmelser, men at det var til brug for den generelle overvågning af rockermiljøet i et særligt udvalg under Rigsadvokaten, som Merlung selv var formand for. - At han muligvis på et møde har udtalt, at det ville være "vanvittigt" at afbryde samarbejdet med den centralt placerede meddeler, på grund af likvideringsplaner, som Dan Lynge var med til at udarbejde, men som aldrig blev ført ud i livet. Det kunne vise sig nyttigt at bevare kontakten til Lynge, hvis likvideringsplanerne skulle blive aktuelle igen, sagde Merlung ifølge Ritzau. »Hvordan kan han være i live?« Erik Merlung mener ikke bare, at Tonni Christensen lyver, når han siger han informerede statsadvokaten om Lynges indrømmelser, han mener heller ikke, at hovedpersonens egne forklaringer er sande. »Hvordan kan det være, at Dan Lynge er live og tilsyneladende har det godt«, spurgte han kommissionen retorisk. Merlung hentydede dermed til, at rockerverdenen normalt vil udstede en dødsdom, hvis de opdager en stikker og henviste til en sag, hvor en død rockers gravsted blev skændet, da det kom frem, at den afdøde havde været politimeddeler. »Selv ikke døden sikrer én mod brødrenes hævn«, sagde Merlung. Han forklarede, at årsagen til, at man i starten af 90'erne troede på Lynges oplysninger, var, at man blev forblændet af udsigterne til et frugtbart samarbejde med en central meddeler i rockermiljøet. »Dilettanteri« beskriver han det selv som. Blev aldrig retsforfulgt for 25 forbrydelser Den særlige kommission har til opgave at finde svar på flere centrale spørgsmål i Dan Lynge sagen. Et af de centrale er, om man - i strid med loven - har undladt og retsforfølge Dan Lynge for hans forbrydelser. Da Lynge i 1991 går til politiet tilstår han overfor hans kontaktperson Tonni Christensen at have medvirket i 25 kriminelle forhold, blandt andet mord og alvorlig narkokriminalitet. Tonni Christensen har til kommissionen sagt, at han gav tilståelserne videre til Merlung og Kjeld Agerskov, tidligere chef for rejseholdet og øverste leder af den særlige rockergruppe i Frederikssund. Det nægter de begge, og det er dermed uafklaret, hvem der besluttede, at Dan Lynge ikke skulle straffes.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























