Er du ryger, så er der betydelig større chance for at udvikle astma, viser en ny stor finsk undersøgelse. Forskere har undersøgt 1444 mennesker i to et halvt år og dermed er det en af de mest omfattende undersøgelser af sammenhængen mellem astma og rygning. Det er flere gange blevet påvist i undersøgelser, at rygning fremmer astma, men denne undersøgelse skiller sig ud ved, at den påviser risikoen for decideret at udvikle astma som ryger. Tallene taler sit tydelig sprog; hver gang tre ikke-rygere viste tegn på astma, skete det for fire rygere. Altså 33 procent større chance for at udvikle astma som ryger. Propertionalt stigende Og jo flere cigaretter du ryger, jo større er chancen for, at det netop er dig som rammes af astma. Undersøgelsen har dog også det pudsige resultat, at ryger du 15 cigaretter så gælder det ikke, at chancen for astma øges propertionelt. Forskerne forklarer det med at storrygere har større tendens til at stoppe rygningen på grund af problemer med vejrtrækning og andre følgeproblemer. Forskningen viser også, at kvinder har større chance for at få astma end mænd. Forskerne mener, at det simpelthen skyldes, at kvinder er mere sårbare overfor rygningens konsekvenser. Undersøgelsen kommer fra Finnish Institute of Occupationel Health.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























