Bred opbakning til regeringens forskningsplan

Et bredt flertal i Folketinget har, trods flere måneder med kritik fra forskermiljøet og store dele af venstrefløjen, valgt at stemme for regeringens udspil på forskningsområdet. Aftalen indebærer blandt andet, at antallet af forskere øges fra 1.000 til 1.500, og at der sættes mere fokus på talentpleje og en innovationsindsatsen. »Det er både nødvendigt og afgørende, at vi med aftalen sikrer uddannelse af langt flere nye forskere. Ellers kan Danmark ikke klare sig i den internationale konkurrence«, siger videnskabsminister Helge Sander (V). Flere forskere Aftalen afsætter en mia. kr. til innovationsområdet, godt 1,2 mia. kr. til strategisk forskning og knap 700 mio. kr. til universiteternes uddannelse af nye forskere. Desuden går 890 mio. kr. til forskeruddannelse, mens innovationsmiljøer og innovationskonsortier får knap 775 mio. kr. Inden for den strategiske forskning afsættes der 277 mio. kr. til hovedområderne miljø/energi, fødevarer/sundhed/livsstil samt nano-, bio- og it-teknologi. Barcelonamål Aftalen blev støttet af venstrefløjen, der ellers har tordnet over planerne, da de langt fra lever op til de såkaldte 'Barcelona-målsætninger'. Målene sigter på, at de offentlige udgifter til forskning og innovation skal udgøre 1 procent af Bruttonationalproduktet. Men med den nye aftale falder de offentlige forskningsinvesteringer målt i procent af BNP fra 0,80 til 0,75 Bedre end ingenting Socialdemokraternes forskningsordfører, Lene Jensen, siger, at hendes eget parti - og venstrefløjen - valgte at gå med, fordi regeringen gik med til at bruge 40 procent mere end oprindeligt foreslået på universiteternes forskeruddannelser. »Den anden grund er, at det er bedre end ingenting. Problemet er, at Danmark ikke kommer et skridt nærmere de såkaldte Barcelona-målsætninger om at bruge en større del af bruttonationalproduktet på forskning. I dag bruger vi 0,8 procent - og om fire år vil vi bruge 0,75 procent. Men det illustrerer meget godt, at regeringen siger ét og gør noget andet - som når statsministeren i sin åbningstale bekender sig til Barcelona-målsætningerne«, siger Lene Jensen. Delforliget er en såkaldt minimumsaftale, som fremover ikke forhindrer partierne på at bruge flere penge på området - hvis det lykkes at finde finansieringen.