Den konservative EU-parlamentsgruppe lægger op til at alle de kommissærer, der ikke havde vellykkede høringer, er i spil igen, når den kommende EU-formand Jose Manuel Barroso skal finde mindst en ny kommissær. Dermed kan Mariann Fisher Boel, der var udset til at være landbrugskommisær, risikere at miste sin post. Men statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) forventer, at Mariann Fischer Boel også efter den kommende rokade sidder med landbruget som ansvarsområde. Kommision trukket tilbage Barroso bad i dag EU-parlamentet om at udskyde afstemningen om den kommende EU-kommision. Det skete efter, at der tegnede sig et flertal imod den kommende kommision. EU-parlamentet vil ikke godkende den kontroversielle italiener Rocco Buttiglione som retskommisær, men fomanden for den konservative gruppe, Hans-Gert Pöttering, sagde i minutterne efter udskydelsen, at en ny rokade ikke bare handler om den italienske kommissær. Udover den italienske kommissær drejer det sig om den ungarske, den lettiske, den hollandske og altså danske Mariann Fischer Boel, der alle havde problemer, da de var til eksamen i EU-parlamentet. Den konservative gruppe ville ellers have stemt for den nye kommision inklusive Rocco Buttiglione. Regeringsledere mødes med Barroso De 25 EU-landes stats og regeringschefer mødes allerede på fredag i Rom, hvor de skal underskrive den nye EU-forfatning. Her kan sagen komme på dagsordenen, men det er helt op til Barroso, siger Fogh. »Men jeg tror, det er tilrådeligt at gøre det til en så begrænset øvelse som muligt. Hvis man begynder at trevle hele det mønster op, der er etableret med den nye kommission, så bliver det helt uoverskueligt, « siger Anders Fogh Rasmussen til Ritzau. »Jeg mener slet ikke, det kan komme på tale, at den danske kommissær er i spil. Det er ikke der, der har været konstateret et problem,« siger Anders Fogh Rasmussen. Fuld tillid til Barroso Statsministeren siger videre, at han har fuld tillid til EU-kommissionens formand, José Manuel Barroso, selvom han måtte opgive at lade EU-parlamentet godkende den nye EU-kommission. Han er overbevist om, at EU-kommissionens formand nok skal finde frem til en løsning og vil som regeringesleder ikke blande sig i det politiske opgør mellem den nye EU-kommissionen og EU-parlamentet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























