Københavns Zoologisk Haves isbjørneanlæg står tomt. Begge isbjørne er blevet aflivet, fordi gigten var begyndt at plage begge bamser. Men isbjørneparret kommer herfra som det ældste i Europa i en alder af næsten 34 år og 35 år gamle. Normalt bliver en isbjørn mellem 20 og 25 år. Dermed har de københavnske isbjørne levet et usædvanligt langt liv. Begge isbjørne har levet det meste af deres liv i Zoo. Hunnen blev født der, mens hannen kom til som fireårig. I 25 år delte de to og en tredje hun anlægget, og sammen fik trioen seks unger, som er blevet sendt til andre europæiske zoologiske haver. I Københavns Zoologisk Have vurderer man, at der kan gå op til et par år, før der igen vil være isbjørne tilbage i haven. »Vi har endnu ikke nogle isbjørne på hånden. Indtil videre har vi kun fået tilbudt hanner, og vi vil ikke tage imod hanner, før vi også kan få en hun. I mellemtiden bygger vi et nyt isbjørneanlæg, der vil stå klar til foråret«, siger viceadministrerende direktør Bengt Holst til Ritzau.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























