Fængsel og enkeltbillet til Algeriet

Athmane Mehiri får i fremtiden brug for Koranens ord om tålmodighed. Den rettroende muslim fra Århus kan se frem til et liv i fængsel og derefter en enkeltbillet til det nordafrikanske land Algeriet, som han i sin tid flygtede fra. Et enigt nævningeting i Østre Landsret dømte den 47-årige Mehiri til fængsel i fire år og seks måneder. Samtidig blev han med alle dommerstemmer vist ud af Danmark på livstid, den dag han har udstået sin straf. Deltog i planlægning Nævningene fandt det hævet over enhver tvivl, at den lille og tætbyggede mand deltog i planlægningen af et væbnet bankrøveri på Frederiksberg, som nær havde kostet en politibetjent livet. Ifølge anklageren var Mehiri forbrydelsens egentlige bagmand - ham, der i 2001 inviterede de tre udenlandske røvere fra Frankrig til Danmark og forsynede dem med en lejlighed i Århus samt våben og ammunition til røveriet. Allerede under landsdommer Nils Erik Jensens indledende retsbelæring, stod det klart, at Mehiri havde en dårlig sag. Før nævningene trak sig tilbage for at votere, fik de vink med en vognstang om, at der burde ske domfældelse for medvirken til røveri. Til gengæld skulle de se helt bort fra mulige forbindelser til den islamiske kamp i Algeriet og Mehiris venskab med den danske Guantánamofange. Hvor pengene fra det mislykkede bankrøveri skulle være havnet, var uinteressant for retssagen, mente landsdommeren. Fældet af aflytninger Det var Athmane Mehiris samtaler i 2001 med to af røverne, som fældede ham. I årevis har Politiets Efterretningstjeneste (PET) lyttet med på hans telefon, og sidste år blev båndene stillet til rådighed for kriminalpolitiet og anklagemyndigheden. Efter eget udsagn var Mehiri helt bevist om PET's overvågning, men han har åbenbart ikke vejet sit arabiske godt nok. Nævningene fandt det bevist, at Mehiri og gerningsmændene i tiden før og efter røveriet talte i kodesprog om forbrydelsen på Falkoner Alle. Kryptiske samtaler om et bryllup, appelsiner, kupler, børn, spartler og rengjorte sko var i virkeligheden dæknavne for røveri, våben og fjernelse af bevismateriale. Permanent opholdstilladelse Før Athmane Mehiri i 1995 kom til Danmark, opholdt han sig en overgang i Paris, hvor han sammen med en anden drev en restaurant. De franske myndigheder holdt et vågent øje med samlingsstedet for stærkt troende og sympatisører af det islamiske parti FIS i Algeriet. Efter et forgæves forsøg lykkedes det Mehiri at opnå permanent opholdstilladelse i Danmark og blive familiesammenført med enken efter sin afdøde bror, der blev dræbt af militærstyret i Algeriet. Til sammen har de seks børn. På det seneste har ægteparret været separeret, og da Athmane Mehiri samtidig har familie i Algeriet og efter udlændingemyndighedernes mening ikke risikerer forfølgelse ved en tilbagesendelse, tøvede nævningene ikke med at udvise ham for bestandig. Forinden havde anklageren tegnet billedet af en mand lige til Karen Jespersens notesblok om dårligt integrerede udlændinge: Efter godt otte år i Danmark har Mehiri intet arbejde og hverken taler eller læser dansk. Hele retssagen mod ham er foregået gennem algerisk tolk. Forsvarsadvokat Claus Bergsøe var lodret uenig i risikoen ved at sende Mehiri tilbage til Algeriet og udbad sig på sin klients vegne betænkningstid med hensyn til at anke: »Han risikerer en skæbne værre end døden, hvis han sætter benene på algerisk grund«, sagde advokaten. »Dømt på forhånd« Selv hvis Højesteret også skulle gå Athmane Mehiri imod, kan han stadig håbe på, at Udlændingestyrelsen vil lade ham blive i Danmark. Det kan myndighederne beslutte, hvis situationen er for farlig i Algeriet, når han løslades fra fængsel. Under domsafsigelsen nøjedes Athmane Mehiri med at gnide sine øjne og vende blikket mod landsrettens lysekrone og sin Skaber i Himlen. Han bad til, at pressen ville skåne hans familie: »Jeg var dømt på forhånd«, konstaterede han på arabisk, inden nogle betjente førte ham tilbage til Vestre Fængsel.