Lunken opbakning til metro under byen

Fuld fart på det førerløse tog under København. Men der betingelser med på rejsen. Både på Christiansborg og Københavns Rådhus er der grundlæggende flertal bag mere metro. Regeringen kan vente opbakning i hvert fald fra S, men måske også fra R og Dansk Folkeparti. Kritik af regeringen Men den borgerlige regerings måde at pakke projektet ind på huer ikke Socialdemokratiets politiske ordfører på Københavns Rådhus, Karen Hækkerup: »Selvfølgelig kan vi ikke være imod at fuldføre metroen med en cityring, men jeg bryder mig ikke om måden, betingelserne er sat sammen på. Regeringens ministre vil gerne ligne julemænd, men de er egentlig revolvermænd«. Det er ikke mindst forslagets finansiering, hun vrider sig ved. For at få det samlede budget til at hænge sammen, skal Københavns Kommune ud at sælge grunde og formentlig også Københavns Energi for at få råd til de fire milliarder kroner, som kommunen sammen med Frederiksberg skal skubbe ind i Ørestadsselskabet. »Det er en slags afpresning, og det bryder jeg mig absolut ikke om. Jeg betragter projektet som et forhandlingsudspil«, siger Karen Hækkerup, som også er utilfreds med, at kommunen bliver pålagt at betale en motortrafikvej fra Lyngbyvej til Nordhavnen til en pris af 1,5 milliarder kroner. Håb om havnetunnel På den baggrund efterlyser hun en helhedsplan for den københavnske trafik, som også tænker en havnetunnel ind i projektet. Også Københavns venstreborgmester Søren Pind ønsker sig en havnetunnel, der kan aflaste byen for den massive trafik mellem nord og syd. Overordnet roser han regeringen for at bruge værdien af Københavns Havn til finansiering af den fjerde etape af metroen. »Regeringen har manet enhver tvivl i jorden om, hvad der skal ske med værdien af Københavns Havn. Pengene tilfalder nu hovedstaden«, siger Søren Pind. Lykketoft: Rigtig tænkt Mens S på Rådhuset er lunken i sin tilslutning, får regeringen næsten spontant ros - dog med en drillende undertone - fra partiformand Mogens Lykketoft (S): »Det er rigtig tænkt, at metrosystemet skal bindes sammen. Og det er dejligt, at regeringen har opgivet sin modstand mod at bruge vores metode med at skubbe grunde ind i Ørestadsselskabet og få en værdi ud af dem«, siger Lykketoft med slet skjult adresse til V og K's modstand mod hele opfindelsen af Ørestadsselskabet i begyndelsen af 1990'erne. Lykketoft er knap så betænkelig ved de indlagte krav til København som sin partifælle Hækkerup på Rådhuset: »Afpresning af København? Jo, det kan man måske mene, men det skal jo netop forhandles. Overordnet er der stor grund til at glæde sig«, siger han. Som spidskandidat for S til overborgmesterposten glæder også folketingsmedlem Ritt Bjerregaard sig, men derudover vil hun ikke blande sig i polemikken med københavnsk kasket på hovedet. »Kun som folketingsmedlem sige, at det alt i alt ser meget fint ud«, siger Bjerregaard. Flere betingelser Bag metroen på Christiansborg står S, V og K, men både de radikale og Dansk Folkeparti erklærer sig nu interesserede i at komme med til forhandlingsbordet. Og de har betingelser med: »Vi skal have set på linjeføringen, så Rigshospitalet kommer med på ruten. Trafikbetjeningen af det sted i byen er en katastrofe«, siger trafikordfører Peter Skaarup (DF). Også den radikale Martin Lidegaard, som tidligere har været voldsomt kritisk over for metroen, vil gerne med, hvis det lykkes at præge løsningen. »Vi skal have tænkt den samlede kollektive trafik i København sammen og også gerne have S-tog og busser med under samme selskab«, siger han.