Jysk kritik af regeringens metroplaner

Jyderne foretrækker jyske trafikplaner frem for mere metro. - Foto: Jan Grarup
Jyderne foretrækker jyske trafikplaner frem for mere metro. - Foto: Jan Grarup
Lyt til artiklen

Oprøret breder sig efter at regeringen har præsenteret sit forslag til en metro-cityring til 13,5 milliarder kroner under det centrale København. Jyske politikere anført af Nordjyllands amtsborgmester, Orla Hav (S), og Aalborgs borgmester, Henning G. Jensen (S), frygter, at alle penge til fremtidige trafikinvesteringer på den måde vil ende i Københavns kalkholdige undergrund. Hansen beroliger Trafikminister Flemming Hansen (K) afviser enhver frygt for, at Nordjylland og det øvrige Jylland bliver glemt, fordi regeringen satser på at udbygge den københavnske metro. Trafikministeren peger på, at det ikke alene er staten, som skal betale for den godt 14 kilometer lange cityring. København og Frederiksberg skal betale fire milliarder kroner, mens de sidste 6,5 milliard kroner skal lånes for senere at blive betalt tilbage af billetindtægter. »Vi skyder arealer i Københavns Havn til en værdi af tre til tre og en halv milliard kroner ind i et udviklingsselskab, der skal bygge en metro-cityring. Staten bruger overhovedet ikke nogen skatteyderkroner til udbygningen af den københavnske metro«, siger Flemming Hansen og retter et hårdt angreb på den nordjyske amtsborgmester. »Jeg undrer mig over, at en politiker, der har været med så mange år og oven i købet er amtsborgmester, kan sige noget så fjollet. Det bekræfter, at han ikke har sat sig i ind, hvad det her handler om«. Nordjylland vil have Limfjords-forbindelse Orla Hav har gennem lang tid efterlyst en statslig investering i en ekstra forbindelse over Limfjorden ud over den nuværende tunnel, mens Aalborg-borgmester Henning G. Jensen gerne så forbedringer af de nordjyske baner og signalsystemer, som han mener er i ringere stand end i det øvrige land. Trafikministeren på sin side peger på, at Nordjylland allerede har fået del i trafikkronerne. »Jeg har de seneste to år været i Nordjylland for at åbne to nye motorvejsstrækninger, så Nordjylland er bestemt ikke forfordelt. I vores tiårs investeringsplan er der flere projekter i Nordjylland, hvor jeg blandt andet kan nævne en udvidelse af motorvejen nord for Aalborg ved Bouet«, siger Flemming Hansen. Nu tænker de nordjyske borgmestre jo på fremtidige investeringer i nye projekter? »Ja, men der er blandt andet udvidelsen ved Bouet, hvor motorvejen fra Hirtshals og Frederikshavn mødes«, siger Flemming Hansen, der ikke vil love penge til nye nordjyske trafikprojekter, men drøfte dem, når tiden er moden. Også løfte fra Thor Finansminister Thor Pedersen (V) lover også, at milliardinvesteringer i en københavnsk metro-cityring ikke vil gå ud over trafikinvesteringer i provinsen. Regeringen håber at kunne indgå en aftale med København og Frederiksberg om etablering af metro-cityringen næste år. Det tager ti år at bygge den.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her