Plasticrør forurener drikkevandet

Lyt til artiklen

Plasticrør afgiver kemikalier, der kan være sundhedsskadelige, til drikkevandet. En feltundersøgelse foretaget af Danmarks Tekniske Universitet (DTU) på et sydfynsk vandværk viser fund i drikkevandet af kemiske stoffer over grænseværdierne. Forureningen stammer fra de plastrør, som drikkevandet løber i. Phenoler i vandet Undersøgelsen viser, at drikkevandet på prøvestederne var forurenet med to typer phenoler i koncentrationer over grænseværdierne. Phenoler er nedbrydningprodukter fra antioxianter, som plastrørene tilsættes under produktionen for at bevare rørenes levetid og holdbarhed. Feltresultaterne, der offentliggøres om kort tid, bekræfter de fund, som forskere på DTU og i Norge tidligere har gjort, men kun i laboratorieforsøg. Behov for undersøgelse Professor Erik Arvin fra DTU's institut for Miljø Og Ressourcer har været vejleder på projektet og stod desuden for de tidligere laboratoriforsøg. »De nye resultater bekræfter fundet af de samme stoffer omend i lavere koncentrationer end i vores tidligere undersøgelser. Dermed understreges behovet for, at der nu endelig kommer en nærmere undersøgelse af problemet«, siger professor Erik Arvin til Ritzau. Miljøstyrelsen har netop besluttet efter halvandet års udvalgsarbejde at gennemføre en stor undersøgelse en række steder rundt i landet af plastrørenes afgivelse af kemiske stoffer til drikkevandet. Undersøgelsen ventes færdig om et år. Tillid Erik Arvin understreger, at hverken de undersøgelser, der tidligere er foretaget, eller den kommende store undersøgelse siger noget om, hvorvidt stofferne er skadelige for menneskers sundhed. »Men man vil få et billede af, hvilke kemiske stoffer der er tale om og problemets omfang. Viser det sig, at der er problemer med langvarig afgivelse af kemiske stoffer fra plastrørene, så må man for at bevare tilliden til drikkevandet sikre, at der stilles skrappere krav til de rør, som fremover skal lægges i jorden«, siger han. Det kommunale fynske vandværk, der har samarbejdet med DTU omkring prøveudtagningerne, har betinget sig anonymitet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her