I en meget kortfattet pressemeddelelse oplyser bestyrelsen for TV2/Nord, at tv-direktør Bent Bjørn er blevet suspenderet. Beslutningen begrundes med, at bestyrelsen er ved at undersøge visse forhold vedrørende Bent Bjørns virke som direktør, og mens undersøgelsen pågår, har bestyrelsen fundet det mest rigtigt at suspendere ham fra direktørstillingen. Både køber og sælger Bestyrelsen ønsker ikke at udtale sig yderligere om sagen, og det var derfor ikke umiddelbart muligt at få opklaret, hvilke forhold bestyrelsen er ved at få undersøgt. Men ifølge Ekstra Bladet drejer det sig blandt andet om Bent Bjørns løn, hans repræsentation og oplysninger om, at han optræder som både køber og sælger i TV2/Nords net af selskaber. I Bent Bjørns fravær er redaktionschef Hans Otto Delfs konstitueret som direktør.
TV2-direktør suspenderet
Lyt til artiklen