Fogh rystet over sex-sag

Anders Fogh Rasmussen under dagens pressemøde. - Foto: Local Eyes
Anders Fogh Rasmussen under dagens pressemøde. - Foto: Local Eyes
Lyt til artiklen

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) er rystet over at hans partifælle Flemming Oppfeldt er mistænkt for anden kønslig omgang end samleje med en person under 15 år. Flemming Oppfeldt har besluttet at trække sig fra Venstres folketingsgruppe, en beslutning Anders Fogh Rasmussen er tilfreds med. Fogh tager afstand »Det er en rystende sag. Jeg kan ikke kraftigt nok tage afstand fra handlinger af den art, som denne sag vedrører. Venstres gruppeformand, Erik Larsen, har informeret mig om, at Flemming Oppfeldt på baggrund af sagen har besluttet at trække sig ud af Venstres folketingsgruppe. Jeg kan kun sige, at det er en beslutning, som jeg er helt enig i,« sagde statsministeren ved sit ugentlige pressemøde. Statsministeren erkendte, at det er 'dybt, dybt beklageligt' at Venstres folketingsgruppe med sagen mod Flemming Oppfeldt og injuriesagen med Anders Møller samt retssagen mod Peter Brixtofte har sagt farvel til tre folketingsmedlemmer i denne folketingssamling. Tager ikke stilling til skyldsspørgsmål »Det er tre vidt forskellige sager, men ikke desto mindre dybt beklageligt. Vi har en god og stærk partiorganisation, hvor medlemmerne foretager den sortering, der skal til for at blive indstillet til folkevalgte hverv i Venstre. Så det ser jeg ikke nogen anledning til at foretage ændringer i«, sagde Anders Fogh Rasmussen. Han understregede, at hans afstandtagen ikke er udtryk for, at han har taget stilling til skyldsspørgsmålet om Flemming Oppfeldt. »Sagen efterforskes af politiet. Der ligger ikke i dét, jeg har sagt, at jeg tager stilling til noget skyldsspørgsmål, men jeg er selvfølgelig nødt til at forholde mig til, at dét, der foreligger sigtelse for, ser alvorligt ud«, sagde statsministeren. Oppfeldt vil ikke kommentere sin sag Flemming Oppfeldt afviser at kommentere sin sag. Det vil han kun over for politiet, siger han til Radioavisen. Om Folketingets ophævelse af hans immunitet, siger han, at det er »helt naturligt på dét grundlag«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her