Forældre, der skal modtage et adoptivbarn, får ret til at holde fri på dagpenge i op til otte uger før modtagelsen. Det foreslår regeringen med et nyt lovforslag. I dag er adoptivforældre nødsaget til at tage ferie, hvis de vil have tid før modtagelsen af det nye familiemedlem og indtil afhentningen sker f.eks. i Colombia eller Kina. Efter modtagelsen bruger adoptivforældre af 46 ugers adoptionsorlov. »Der er en skævhed mellem adoptivforældres og biologiske forældres rettigheder. Den udligner lovforslaget, der gælder for begge forældre, fordi de fleste lande forlanger, at begge henter barnet«, siger Jens Wamsler, fuldmægtig i Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, til morgenavisen Jyllands-Posten. Hårdt for virksomheden Netop at friheden også gælder fædre vækker kritik hos arbejdsgiverforeningen Dansk Handel og Service, der mener, at forslaget tager ikke hensyn til de mindre virksomheder, der skal oplære en ny ansat, når man skal undvære en medarbejder i op til otte uger. Omvendt er forældreforeningen Adoption og Samfund glade for forslaget, der skaber tid til forberedelsen af det lille ny. En lille ny, der ofte har dårlige oplevelser med i bagagen. Omkring 600 danske par og enlige adopterer hvert år et barn.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























