Sex-sag mod Oppfeldt vokser

Sigtelsen mod Flemming Oppfeldt er blevet udvidet, og han mistænkes nu også for at have lokket andre drenge med penge for sex. - Foto: Polfoto
Sigtelsen mod Flemming Oppfeldt er blevet udvidet, og han mistænkes nu også for at have lokket andre drenge med penge for sex. - Foto: Polfoto
Lyt til artiklen

Sagen om den 13-årige dreng, som Flemming Oppfeldt er sigtet for at have forgrebet sig mod, er ikke den eneste anklage mod folketingspolitikeren. Inden grundlovsforhøret i dag gik igang for lukkede døre, blev sigtelsen mod Venstre-manden læst op. Af den fremgår det, at politiet også mistænker Venstre-manden for flere forsøg på at få kontakt med unge under både 18 og 15 år med den hensigt at dyrke sex med dem. Flere gange skulle Oppfeldt have tilbudt de unge penge. Flemming Oppfeldt erklærer sig uskyldig i alle anklager. »Min klient er ikke pædofil. Han nægter sig skyldig«, sagde Flemming Oppfeldts advokat Jakob Arrevad, der først sent i aftes blev gjort bekendt med udvidelsen af sigtelsen, og har ikke nået at drøfte den i detaljer med Oppfeldt, før grundlovsmødet gik i gang. Oppfeldt afviser ifølge sin forsvarer også, at han skulle have været sammen med drengen, i den tro at han var over 15 år gammel. Sex med 13-årig Hidtil har politiet kun ville oplyse, at de sigter Oppfeldt for 'anden kønslig omgængelse end samleje' med en dreng under 15 år - den seksuelle lavalder. Sigtelsen konkretiserede også denne formelle formulering, som dækker over analt samleje, gensidig oralsex og gensidig onani med en 13-årig dreng. Overgrebet har ifølge politiet fundet sted 12. september 2004 i Flemming Oppfeldts bolig. Politiet mener Oppfeldt er kommet i kontakt med drengene gennem et chatroom på hjemmesiden Ofir, hvor han blandt andet skulle have lokket drengene med penge. Drejer sig om adskillige personer Politiet vil ikke uddybe, hvad de nye sigtelser konkret indeholder, men politiet regner med at finde frem til de unge Oppfeldt har haft kontakt til. »Det drejer sig om adskillige personer. Men vores interesse samler sig i første række om de unge, der er under 15 år«, siger kriminalinspektør Ove Dahl til Ritzau. Ifølge straffeloven er det ulovligt at betale unge under 18 år penge for sex, og at gøre brug af ens overlegenhed i kraft af alder og erfaring til at forføre unge til samleje. Begge paragraffer gælder for unge op til 18 år. Forsvarer vil protestere mod fængsling Efter at sigtelsen var blevet læst op, blev dørene til retslokalet lukket, som det er blevet ønsket af både anklager, forsvarer og den krænkede drengs advokat. Dommeren skal nu afgøre om Flemming Oppfeldt skal varetægtsfængsles, som politiet ønsker det, for at han ikke skal spolere efterforskningen. Oppfeldts advokat sagde tidligere på dagen, at han ikke mener, der er grundlag for en opretholdelse af tilbageholdelsen. Konkret anmeldelse Københavns politidirektør Hanne Bech Hansen oplyste i går til Politiken, at politiet er gået ind i sagen på baggrund af en konkret anmeldelse. Ifølge Politikens oplysninger kan anmelderen være den 13-åriges mor. Flemming Oppfeldt blev anholdt i går kort tid efter, at Folketinget havde ophævet hans immunitet. Computere belagslagt Allerede mandag aften blev han sigtet, da politiet ransagede hans kontor på Christiansborg, hans bolig samt hans to virksomheder. Målet med ransagningerne var ifølge politiet at sikre sig beviser i sagen, heriblandt Oppfeldts computere. Kriminalinspektør Ove Dahl siger, at politiet under ransagningerne har fået et meget omfattende materiale om dialogen i chatroomet på internettet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her