Folketingsmedlem skal blive i fængsel

Flemming Oppfeldts forsvarer Jakob Arrevad har kæret afgørelsen til landsretten. - Foto: Jens Dresling
Flemming Oppfeldts forsvarer Jakob Arrevad har kæret afgørelsen til landsretten. - Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Efter et syv timers langt grundlovsforhør i Københavns Dommervagt er folketingspolitikeren Flemming Oppfeldt blevet varetægtsfængslet i 13 dage. Oppfeldt er sigtet for sexmisbrug af en 13-årig dreng samt at have forsøgt at købe sig til sex med andre unge drenge. Fængslingen blev begrundet med, at Oppfeldt på fri fod vil kunne ødelægge politiets efterforskning. Oppfeldts nægter sig skyldig, og hans forsvarer Jakob Arrevad protesterede over fængslingen og kærede den til landsretten. Sigtet for flere forhold Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre, men inden dørene blev lukket blev sigtelsen læst op. Her stod det klart, at sigtelsen mod Venstre-manden er mere omfangsrig end først antaget. Flemming Oppfeldt er sigtet for i september måned i år at have haft analt samleje, gensidig oralsex og gensidig onani med en 13-årig dreng. Overgrebne skal ifølge sigtelsen have fundet sted på Flemming Oppfeldts bopæl. Derudover sigter politiet Venstre-manden for flere forsøg på at få kontakt med unge under både 18 og 15 år med den hensigt at dyrke sex med dem. Flere gange skulle Oppfeldt have tilbudt de unge penge. Politiet mener Oppfeldt er kommet i kontakt med drengene via et chatroom på hjemmesiden Ofir. Nægter sig skyldig i sigtelser Ifølge kriminalinspektør Ove Dahl har Oppfeldt erkendt over for politiet, at han har haft sex med den 13-årige dreng, men at han ikke mente, at der var foregået noget kriminelt. Hans forsvarer oplyser imidlertid, at Oppfeldt nægter sig skyldig i sigtelserne mod ham. »Min klient er ikke pædofil. Han nægter sig skyldig«, sagde Flemming Oppfeldts advokat Jakob Arrevad. Oppfeldt afviser ifølge sin forsvarer også, at han skulle have været sammen med drengen, i den tro at han var over 15 år gammel. Anholdt i går Flemming Oppfeldt blev anholdt i går kort tid efter et enigt Folketing ophævede hans immunitet. Fire adresser med tilknytning til politikeren er blevet ransaget og politiet har beslaglagt computere og mail-korrespondance.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her