Venstres Lyngby-kreds har nu fyret deres kandidat til folketinget Flemming Oppfeldt. Fyringen kommer i kølvandet på varetægtsfængslingen af venstrepolitikeren. Oppfeldt er sigtet for sex med mindreårige, men nægter sig skyldig. Trak sig selv fra folketingsgruppen Allerede tirsdag valgte Flemming Oppfeldt selv at trække sig fra Venstres folketingsgruppe kort efter at folketingets formand Christian Mejdahl på et pressemøde offentliggjorde anklagerne. Lyngby-kredsens formand Ove Kjær vil ikke kalde det for en fyring af Oppfeldt, der endnu ikke er dømt for noget. »Det er meget, meget kedeligt, ja forfærdeligt. Vi har selvfølgelig også det dilemma, at man jo ikke er skyldig, før man er dømt. Men rent politisk er det her en logisk konsekvens«, siger siger Ove Kjær til Ritzau. Beslutningen blev truffet af en enig kredsbestyrelse, der nu skal til at finde en ny folketingskandidat. Sigtet for flere forhold Flemming Oppfeldt er blevet varetægtsfængslet i foreløbig 13 dage, mens politiet efterforsker sagen. Oppfeldt er sigtet for seksuelt overgreb mod en 13-årig dreng samt for at have »gennemført eller forsøgt at gennemføre« sex med andre drenge. Både under 15 år og under 18 år. Sex med unge under 18 er ulovligt, hvis den unge får penge for det. Det kan også være strafbart, hvis en voksen misbruger sin overlegenhed i kraft af alder og erfaring til at forføre den unge. Flemming Oppfeldt er sigtet for begge dele. Nægter sig skyldig Dørene blev lukket i onsdagens seks timer lange grundlovsforhør, men inden oplyste Flemming Oppfeldts forsvarer, Jakob Arrevad, at Oppfeldt nægter sig skyldig i alle anklager. »Min klient er ikke pædofil. Han nægter sig skyldig«, sagde Jakob Arrevad. Politiet: Oppfeldt har erkendt Inden grundlovsforhøret har Flemming Oppfeldt over for politiet erkendt, at han har haft et seksuelt forhold til den 13-årige dreng, der har fået sagen til at rulle. Det oplyser kriminalinspektør Ove Dahl, der leder efterforskningen som chef for drabs- og sædelighedsafdelingen i Københavns Politi. Men Oppfeldt har sagt, at han ikke mener, der er foregået noget kriminelt. »Han har bekræftet over for os, at han kendte drengen, og at han har været sammen med ham. Men han nægter sig skyldig i sigtelserne«, siger Ove Dahl. Ingen kommentarer En forklaring kan være, at Flemming Oppfeldt har forklaret, at han troede, at drengen var over den seksuelle lavalder på 15 år. Under grundlovsforhøret sagde forsvarer Jakob Arrevad imidlertid, at Oppfeldt også nægter sig skyldig i overtrædelse af den paragraf, der betyder, at man »uagtsomt« har haft sex med en mindreårig. Altså at man har handlet i god tro. Efter grundlovsforhøret ville Arrevad ikke kommentere politiets oplysninger. »Jeg har ingen kommentarer«, erklærede forsvareren. Fængsling kæret til landsretten Han ville kun oplyse, at han har protesteret over fængslingen og har kæret den til landsretten. På grund af de lukkede døre ville heller ikke anklageren udtale sig om sagen. »Dommeren har fulgt min begæring om fængsling. Men jeg har ingen bemærkninger til, hvad der er sket i retten. Nu fortsætter efterforskningen«, sagde politiadvokat Michael Jørgensen. Leder efter andre drenge I den videre efterforskning skal politiet bl.a. forsøge at finde de andre drenge, som Oppfeldt mistænkes for at have forsøgt at få et seksuelt forhold til eller muligvis har haft et seksuelt forhold til. Politiet mener, at han er kommet i kontakt med både den 13-årige og andre drenge gennem chatrooms på internettet. »Han har forsøgt eller har været i kontakt med adskillige drenge, måske også været sammen med dem«, siger kriminalinspektør Ove Dahl. Politiet har beslaglagt flere af Oppfeldts computere. Desuden har de fået udleveret materiale af flere internetudbydere.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























