TDC vil næste år tilbyde erotisk og pornografisk indhold til deres mobilkunder. Dermed behøver man ikke længere gå i kiosken eller investere i betalingskanaler for at se porno.
Alle, der har abonnement hos TDC, kan se erotik og porno i tre kategorier:
Kategori 1 som svarer til side 9-pigen i Ekstra Bladet. Kategori 2 som vil være mennesker, der kæler og rører ved hinanden.
Og endelig kategori 3 som viser samleje. Kæmpe efterspørgsel
»Vi har tænkt os at lancere erotik på telefonen, fordi vi ved, at der er en kæmpe efterspørgsel - bare kig på internettet«, siger markedsdirektør i TDC, Henrik Nørgaard.
Netop nu arbejder TDC på at lave en ordentlig spærring af hensyn til børn og de kunder, som ikke ønsker den slags mobiltjenester. Det betyder, at kunden aktivt skal åbne for de forskellige kategorier eller erotik generelt. Også for børnBørn og unge kan jo præsentere sig i forældres navn og få åbnet for tjenesterne?
»Ja, hvis de har kundenummeret. Men det er det, vi arbejder på i dag. Man skal også bare huske, at der er porno i alle kiosker, som ingen forbyder dig at købe«, siger Henrik Nørgaard.
Sonofon og Telia har i modsætning til TDC ingen aktuelle planer om at tilbyde erotisk indhold på mobilen.
»Mobiloperatørerne i Danmark har indgået en aftale med indholdsleverandørerne om, at der ikke må være nogen tjenester med erotisk indhold. Den holder vi os til i øjeblikket«, siger Robert Neimanas, kommunikationschef i Telia. Arbejder på spærring
Men ifølge teleselskabernes brancheorganisation arbejder de netop nu på en aftale, der skal åbne for, at teleselskaberne kan tilbyde erotik via overtakseret sms.
»Planen er at udbyde voksenindhold på en særlig nummerserie, som er fælles for branchen. Den fircifrede nummerserie vil være spærret på forhånd, så man skal henvende sig til teleselskabet for at åbne den«, siger direktør for Telekommunikationsindustrien, Ib M. Tolstrup.
Til det forklarer Sonofon, »det er fordi, vi ikke vil afskære os markedet på sigt«. Mens Telia siger, at »selv om der bliver en ny aftale, er det ikke sikkert, at vi har tænkt os at benytte os af den«.
Teleselskabet 3 tilbyder allerede erotisk indhold til deres kunder i form af billeder, spil og små videoklip. Al erotisk indhold er spærret af en pinkode af hensyn til børn.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























