Taxichauffør løsladt i voldtægtssag

Lyt til artiklen

Politiet i København har valgt at løslade den 29-årige hyrevognschauffør, der har været anholdt og mistænkt for natten til onsdag i sidste uge at have voldtaget en kunde i sin taxi. »Men sigtelsen er opretholdt, og så må vi se, om vi kan underbygge eller afkræfte den«, siger kriminalinspektør Oscar Lassen. Den 25-årige kvinde, der har anmeldt voldtægten, var i går til konfrontation hos politiet, men umiddelbart kunne hun ikke udpege taxichaufføren. Ti kvinder har henvendt sig Han blev anholdt i fredags og fik dagen efter sin anholdelse forlænget med tre døgn. Men det er altså ikke lykkedes politiet at finde beviser, der er stærke nok til at få manden fængslet. Kriminalinspektør Oscar Lassen oplyser, at politiet indtil nu har fået omkring 10 henvendelser fra kvinder, der har oplevet alt fra verbale tilbud om sex til grove blufærdighedskrænkelser i københavnske hyrevogne. De sager undersøger politiet nu også nærmere.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her