Børn får kemi ind med modermælken

De har suttet på bideringe og plastikdyr. De har megen kontakt med computere og fjernsyn. De har højere stofskifte og lav legemsvægt. Og så har de bogstaveligt talt fået stofferne ind med modermælken. Derfor har børnene i en ny britisk undersøgelse højere eller samme indhold af kemikalier i blodet som deres forældre og bedsteforældre. Svært nedbrydelige stoffer WWF Verdensnaturfondens britiske afdeling har sammen med investeringsbanken The Co-operative Bank tjekket kemikalieindholdet i syv britiske familier. De fandt i alt 80 kemikalier: 75 af dem optrådte hos børnene, 75 hos forældrene og 56 hos bedsteforældrene. »De fleste af stofferne er svært nedbrydelige, og børn er særlig følsomme over for kemikalier. Man bør derfor tage særligt hensyn til dem, når man tilrettelægger forebyggelse og lovgivning«, mener Philippe Grandjean, professor i miljømedicin på Syddansk Universitet og Harvard Universitetet i Boston, USA. Blandt de mest problematiske kemikalier i undersøgelsen er blødgørende ftalater, der findes i legetøj, kosmetik, madindpakning, vinylgulve og meget andet. De mistænkes for at være hormonforstyrrende og skyld i dårlig sædkvalitet hos drenge og tidlig pubertet hos piger. Samme mistanke retter sig mod nogle af de bromerede flammehæmmere, som forhindrer, at for eksempel elektroniske apparater eller møbler bryder let i brand. Stofferne i flammehæmmerne kommer ind i mennesker, fordi de fordamper. Andre veje ind i blodet er med cremer eller anden kosmetik eller gennem bideringe eller andre sutteemner. Desuden ender produkterne som affald, der udskiller kemikalierne, hvorefter de siver ned i jorden - og kommer videre i fødekæden via husdyr eller grøntsager. Cocktaileffekter Datagrundlaget i den britiske rapport er spinkelt, men grundresultatet svarer til, hvad man har set i lignende undersøgelser, vurderer Grandjean og forskningsleder Henrik Leffers fra Molekylærbiologisk Laboratorium på Rigshospitalet. Bl.a. en svensk rapport, der for et par år siden viste, at indholdet af bromerede flammehæmmere i brystmælk er 50-doblet på 25 år. »Det kan jo ikke undgås, at når vi som samfund bruger kemikalier, så vil stofferne ende i vores blod. Og der vil de hver for sig formentlig ikke gøre megen skade. Men det er noget andet med cocktaileffekterne«, siger Leffers. Forskerne ved ikke meget om virkningerne af, at mange kemikalier blandes i blodet. Men mistænker blandt meget andet cocktaileffekterne for at være medvirkende til det stærkt stigende antal tilfælde af bryst-, testikel- og prostatakræft. Projektchef, kemikaliemedarbejder Mette Boye fra Forbrugerrådet mener, at »undersøgelsen er et kraftigt alarmsignal til lovgiverne«. Udvandet EU-reform »Når børn helt ned til niårsalderen har så mange hormonforstyrrende stoffer og andre kemikalier i blodet, er det et bevis for, at den nuværende regulering ikke er god nok«, siger Mette Boye. Hun hæfter sig ved, at forbrugerprodukter er en vigtig kilde til udsættelse for kemikalier, og beklager, at EU's kemikaliereform efter pres fra industrien er ekstra udvandet på det område. SF ønsker at skabe et modpres til kemiindustriens lobbyisme og opfordrer miljøminister Connie Hedegaard (K) til at lave en grøn front i EU med blandt andet Sverige. Desuden foreslår partiet, at man indfører forbud mod de problematiske bromerede flammehæmmere. I overgangsperioden skal stofferne pålægges afgifter, som skal bruges til forbrugeroplysning, og der skal også kanaliseres flere penge over i forskning på kemiområdet. »Vi lavede et dansk forbud mod ftalater, og det endte med et forbud i hele EU, så hvorfor ikke gentage succesen«, spørger SF's miljøordfører, Jørn Jespersen. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra miljøministeren. Hun vil sammen med de andre nordiske lande på et seminar i Bruxelles fremlægge argumenter for en stærk kemireform.