Øget pres på DR-formand

Danmarks Radios bestyrelsesformand, Jørgen Kleener (V), bliver nu afkrævet en forklaring fra sin partifælle i bestyrelsen, Karsten Madsen. Det sker, efter at nye oplysninger har dokumenteret, at Kleener fra sit sommerhus på Bornholm personligt godkendte en skriftlig låneanmodning på 300 millioner kroner til DR Byen, før den blev sendt til Kulturministeriet som brev 10. august. »Det bør Jørgen Kleener gøre rede for på næste bestyrelsesmøde«, siger Karsten Madsen. Centralt brev Brevet er ifølge flere bestyrelsesmedlemmer centralt for fyringen af Christian Nissen. De har over for Politiken forklaret, at Jørgen Kleener har kaldt det et alvorligt tillidsbrud, at Christian Nissen angiveligt sendte brevet uden om Jørgen Kleener. Tillidsbruddet var en årsag til, at Nissen blev fyret, siger flere medlemmer af bestyrelsen. Bestyrelsesmedlem og forfatter Rolf Bagger, der er udpeget af kulturministeren, har derfor især hæftet sig ved, at Jørgen Kleener først blev orienteret om brevet, efter at det var sendt til Kulturministeriet, og derfor ikke kunne godkende det. Rolf Bagger sagde i torsdags til Politiken, at ansvaret for brevet alene lå hos Christian Nissen: »Man kan jo ikke godkende noget, der allerede er sendt. Derfor er formuleringerne alene generaldirektørens ansvar«. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Rolf Bagger, efter at Politiken har dokumenteret, at direktionen i Danmarks Radio ventede med at sende brevet, til Kleener havde godkendt det. Kritik af Kleener Men trods sit krav om en redegørelse fra Kleener har Karsten Madsen fortsat tillid til bestyrelsesformanden. »Han får lov at rode i mine øjne på klinikken i Roskilde. Større tillid kan man ikke vise noget menneske«, siger han. Thorkild Ibsen, SF's medlem af bestyrelsen, har hidtil haft fuld tillid til Jørgen Kleener. Men den hænger nu i en tynd tråd: »Nu må vi til bunds i denne sag. Jeg forventer en grundig redegørelse på kommende bestyrelsesmøde«, siger han. På Christiansborg synes politikerne uden for den borgerlige lejr, at sagen lugter. De vil have åbenhed om beslutningsgangen omkring Nissens fyring og bestyrelsesformandens noget skiftende udmeldinger. »Det ser rigtigt grimt ud. Bestyrelsen har et ansvar for at skabe ro og udvise åbenhed - og når det ikke er gået efter bogen, må man fortælle, hvad der er foregået«, anbefaler Elsebeth Gerner Nielsen (R), der var kulturminister, da Folketingets Finansudvalg i 1999 gav grønt lys for DR Byen. »Der foregår noget, som vi ikke har indblik i, men som er interessant, fordi det er Danmarks Radio«, supplerer Socialdemokraternes medieordfører, Mette Frederiksen. Ravruskende galt Også regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, har svært ved at finde hoved og hale i sagen. »Der må være noget, der har været ravruskende galt. Det er ikke bare lånesagen, det stikker dybere«, siger Poul Nødgaard: »Det er uheldigt, at Kleener glemte nogle omstændigheder. Det må ikke ske. Men det er en fejl, bestyrelsen må forholde sig til, og jeg går ud fra, at de på næste møde kommer ind på de ømme punkter og det kommunikationsbrist, der er sket«. Han lægger vægt på, at Jørgen Kleener ikke er udpeget af Dansk Folkeparti, men er venstremand. »Det er Venstres opgave at svare på, om han har handlet forkert«, siger Nødgaard. Men hos Venstre påkalder mediepolitisk ordfører, Jens Rohde, sig 'armslængdeprincippet', altså at politikerne skal holde afstand til DR's bestyrelse, når den først er udnævnt. »Afskedigelsen af Nissen er ikke et anliggende for politikerne, men for bestyrelsen. Der er udpeget en bestyrelse til at træffe nogle beslutninger. Og den har truffet en beslutning i enighed på papiret. Det skal jeg ikke blande mig i«, fastholder han. For anden dag i træk var det ikke muligt at få en kommentar fra Brian Mikkelsen, der er på efterårsferie.