Stor interesse for kemoterapi til dyr

Det koster omkring 20.000 kroner, og ofte får hunden eller katten ikke mere end et ekstra halvt år at leve i. Det er udgangspunktet, når dyr behandles med kemoterapi. Alligevel er mange interesseret i muligheden. Ind til videre er Hospital for Mindre Husdyr på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole et af de eneste steder i landet, der tilbyder kemoterapi til dyr. Og her mærker man en stigende efterspørgsel. Annemarie Kristensen, lektor og ansvarlig for behandlingen, mener, at mange har en forvrænget opfattelse af forløbet. »Mange har billedet af mennesker, der bliver meget syge og mister alt håret. Sådan er det ikke med dyr (der får meget milde doser, red). Udgangspunktet er, at de ikke må lide. Når man giver kemoterapi, er der tale om livsforlængende behandling, hvor livskvaliteten skal være i top«, siger hun. De nye muligheder kan skabe etiske gråzoner. Dyrs livskvalitet Dyrlæge Stine Christiansen skriver en ph.d. om grænserne: »Alle er enige om, at dyret skal have et godt liv, men spørgsmålet er, hvad det er. Hvis dyret lider, har man som dyrlæge pligt til at gå ind at sikre, at det aflives, men inden man når dertil, er der plads til at diskutere, hvor grænsen skal gå«. Den Danske Dyrlægeforening har udarbejdet et politikpapir, der siger, at det er etisk acceptabelt , så længe dyret ikke udsættes for langvarige lidelser og har en god livskvalitet . Den holdning er i overensstemmelse med, hvad det Dyreetiske Råd tidligere har udtalt. »Der er altid en risiko og et element af skøn, som ligger til grund for beslutningen om at behandle, men i og med at der er så meget negativ opmærksomhed fra samfundet omkring kemoterapi, tror jeg at dyrlægerne vil være sig mere bevidst om grænserne for hvad, der må anses som acceptabelt«, siger Peter Sandøe, formand for rådet. Grænserne skrider Han mener, at risikoen for at grænserne skrider bliver yderligere minimeret ved, at der er oprettet en særlig efteruddannelse i onkologi (kræft, red.) for dyrlæger. Dyrlæge Vibeke Bjørn Rasmussen, der har deltaget i debatten, er betænkelig: »Jeg kender eksempler på, at dyrlæger er gået i gang med kemoterapi uden at have de faglige forudsætninger for det. Det synes jeg er dybt kritisabelt, da det stiller høje krav til sikkerhed og etik. Derfor er det positivt, at der nu er en uddannelse«.