Slutter i dag: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Lykketoft forundret over Karen Jespersen-exit

Lyt til artiklen

I Socialdemokratiet er der ringe forståelse for Karen Jespersens protest-exit fra folketingsgruppen, som hun meddelte lørdag. Karen Jespersen har blandt andet henvist til, at hun følte sig dårligt behandlet på partiets kongres i september. Desuden er hun uenig i partiets udlændingepolitik og ønsket om at gendanne SR-regeringen. »Jeg synes, at Karen Jespersens begrundelser for at gå er helt ved siden af enhver form for virkelighed, jeg kan genkende«, siger Socialdemokratiets formand Mogens Lykketoft. Karen Jespersen siger selv, at hun i stigende grad følte sig isoleret i gruppen, og at hun vil få et bedre udgangspunkt ved at stå udenfor folketingsgruppen. »Der er bestemte ting, jeg gerne vil slå et slag for, og det kan jeg bedre opnå ved at stå udenfor«, siger Karen Jespersen. Nej til Dansk Folkeparti Til TV-Avisen søndag siger hun, at hun føler sig mere på bølgelængde med socialdemokrater ude i kommunerne, og at hun har været mere enig med socialdemokratiske borgmestre om, hvordan der skal føres udlændingepolitik end med sin folketingsgruppe. Forespurgt om det kan komme på tale at melde sig ind i Dansk Folkeparti siger Karen Jespersen: »Jeg er socialdemokrat, og jeg mener vi skal tage godt imod udlændinge, og at de er en stor gevinst for vores samfund. Det hele skal bare foregå i et tempo, så alle kan være med«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her