Gigtmidlet Vioxx, der blev benyttet af 50.000 danskere, sælges fortsat. Nu via internettet. Det sker selv om gigtmidlet i slutningen af september blev trukket tilbage fra verdensmarkedet, fordi brugen af det medfører en øget risiko for blodpropper. Gigtmidlet blev trukket tilbage af medicinalfirmaet Merck & Company, men sælges nu via internettet af det russiske firma Pharmoze, der har ladet en ulovlig kopi af medicinen fremstille. Det skriver morgenavisen Jyllands-Posten. Da medicinen blev trukket tilbage fra markedet den 30. september, blev danske patienter opfordret til straks at ophøre med behandlingen af medicinen. Den medfører en lille øget risiko for hjertetilfælde eller slagtilfælde.
Ulovligt gigtmiddel til salg på nettet
Lyt til artiklen