Seks ud af ti danskere bor i eget hus. Sådan var det tilbage i 1981, og sådan er det i dag. Men så holder ligheden også op, da andelen af yngre boligejere er faldet drastisk over den 23-årige periode. Andelen af 60-69-årige i eget hus er steget kraftigt, mens andelen af yngre under 40 år er faldet markant. Pensionsmodne ejer hvert andet hus Udvikling gør sig gældende over hele landet, men er især tydelig i hovedstadsområdet. Her ejes mere end hver anden villa af en 60-69- årige. I 1981 var der kun tale om hver tredje. For de yngre gælder det omvendte. Folk under 40 er i faldende grad ejere af egen bolig. »Det er næppe så overraskende, at andelen af de helt unge boligejere er faldende. De unge lægger vægt på det frie liv, hvor de kan rejse og gøre, hvad de vil. Men man kan sige, at det frie og uafhængige liv stopper, når de er 29 år, som i dag er den gennemsnitlige alder for en førstegangsfødende kvinde. Og set på den baggrund er det da bekymrende, at i generationen fra 30 til 39 år er der betragteligt færre, der ejer egen bolig«, siger fremtidsforsker Jesper Bo Jensen til Berlingske Tidende. Jesper Bo Jensen mener, at boligmarkedet risikerer at blive endnu mere skævt i de kommende år, hvis ikke man griber ind. Især de kraftige prisstigninger på boliger er forklaringen på, at færre yngre i dag har egen bolig.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
ANALYSE
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























