Fede lår beskytter mod alvorlige sygdomme

- Tegning: Roald Als
- Tegning: Roald Als
Lyt til artiklen

Fedme er en folkesygdom, men fedt på kroppen er ikke nødvendigvis af det onde. Det vigtigste er nemlig, hvor fedtet sidder. Det siger en gruppe danske forskere, der nu har fundet forklaringen på, hvorfor det notorisk er sundere at være pæreformet end æbleformet. Svaret på gåden vil være sød musik for de kvinder, der har håndtag på hofterne og rundbuer på lårene. Den form for fedme beskytter nemlig i et vist omfang mod alvorlige sygdomme som åreforkalkning, sukkersyge og blodpropper i hjertet. »Det kan være farligere for helbredet at veje 70 kg, som er forkert fordelt, end 100 kg, som er rigtigt fordelt«, siger lederen af undersøgelsen, læge, ph.d. László Tankó fra Center for Clinical and Basic Research i Ballerup. Farligt hormon Nu kan Tankó og hans kolleger i det ansete tidsskrift Circulation offentliggøre, at det hele handler om et hormon ved navn adiponektin. Dette hormon, som udskilles i store mængder fra fedtdepoterne på underkroppen, har en gavnlig effekt på bl.a. blodsukkeret og de fedtstoffer, der øger risikoen for åreforkalkning og dermed hjertesygdom. »Da vi sammenlignede kvinder, der var generelt fede, med kvinder, der var fede på overkroppen men havde slanke ben, viste der sig en tydelig forskel. De generelt fede kvinder havde klart mindre sygdomsrisiko, bl.a. fordi deres kolesterol og andre fedtstoffer i blodet var lavere som følge af udskillelsen af adiponektin fra fedtet på deres lår og hofter«, siger László Tankó. 290 danske kvinder mellem 60 og 85 år med forskellige ekstreme former af fedtfordeling deltog i undersøgelsen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her