Karen Jespersen foreslog 25-års regel før sidste valg

»Hvis mine meningsfæller og jeg havde fået lov at bestemme, havde vi næppe tabt så stort, hvis vi overhovedet havde tabt«, skriver Karen Jespersen bland andet i sin bog. - Foto: Mads Nissen
»Hvis mine meningsfæller og jeg havde fået lov at bestemme, havde vi næppe tabt så stort, hvis vi overhovedet havde tabt«, skriver Karen Jespersen bland andet i sin bog. - Foto: Mads Nissen
Lyt til artiklen

Allerede i 2000 lavede den daværende indenrigsminister Karen Jespersen (S) et skriftligt udkast med forslag til stramninger på udlændingeområdet. Blandt forslagene var indførelse af en 25-års regel og et skrapt tilknytningskrav som betingelse for familiesammenføring. Kom med forslag i 2000 Det fremgår af bogen 'Karen', der udkommer på mandag. Den selvbiografiske bog, der er skrevet sammen med journalist Karen M. Jeppesen, er i lange passager et hårdt opgør med den folketingsgruppe, som Karen Jespersen i weekenden besluttede at forlade. Ifølge bogen luftede Karen Jespersen første gang sine forslag på et stormfuldt socialdemokratisk strategimøde i Havnsø i november 2000. Men hverken her eller senere var der i partiets ledelse interesse for planen eller de konkrete forslag. Derfor blev ideerne først hevet frem igen, da Bertel Haarder (V) i 2001 blev integrationsminister og overtog ansvaret for udlændingepolitikken. Det fremgår af en anden ny bog - 'Haarder', skrevet af to journalister fra B.T. Netop B.T. har bragt et uddrag fra bogen, hvor det beskrives, hvordan ideen om en 24-års regel lynhurtigt blev gjort til den nye VK-regerings politik. I sin bog beskriver Karen Jespersen et længere forløb frem mod valget i 2001, hvor hun forgæves argumenterede på de indre linjer for en markant hårdere kurs i udlændingespørgsmålet. Efter valget måtte hun til sin vrede se partifæller give hende skylden for det svidende nederlag. »Hvis mine meningsfæller og jeg havde fået lov at bestemme, havde vi næppe tabt så stort, hvis vi overhovedet havde tabt«, skriver Karen Jespersen. Stramninger af taktiske grunde Hendes selvbiografi indeholder også skarpe angreb på den nuværende ledelse i Socialdemokratiet, der ifølge Jespersen udelukkende har strammet kursen over for udlændinge »af taktiske grunde, det vil sige for at tiltrække vælgere«. »Den uklare politik hænger sammen med, at flere socialdemokrater - også på fremtrædende poster - i virkeligheden ret langt er enige med de radikale i udlændingepolitikken«, skriver Karen Jespersen. Bogen går også helt tilbage til Jespersens tid i VS - et parti, som hun med egne ord forlod, fordi der herskede et meningstyranni, og fordi der på venstrefløjen »opførtes et lærestykke i hykleri«. I et fyldigt afsnit om sin tid som journalist beskriver Karen Jespersen med baggrund i egne erfaringer faldgruberne i politisk journalistik. Hun advarer blandt andet mod brug af anonyme kilder - de har nemlig som regel et skjult motiv, der handler om at fremhæve sig selv eller stille andre i et dårligt lys.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her