Fortsat dansk skepsis ved tyrkisk medlemsskab

»Jeg kan godt se for mig, at der i tilfælde af egentligt tyrkisk medlemskab skal laves en permanent sikkerhedsklausul«, siger de konservatives Helle Sjelle. - Arkivfoto: Peter Hove Olesen
»Jeg kan godt se for mig, at der i tilfælde af egentligt tyrkisk medlemskab skal laves en permanent sikkerhedsklausul«, siger de konservatives Helle Sjelle. - Arkivfoto: Peter Hove Olesen
Lyt til artiklen

Fra begge sider i Folketinget lyder skeptiske toner omkring et tyrkisk medlemsskab af EU efter EU-kommissionens positive rapport. Socialdemokraternes formand Mogens Lykketoft har meget blandede følelser omkring optagelsen og mener, det kan blive nødvendigt at begrænse tyrkernes adgang til de øvrige EU-landes arbejdsmarked. »En optagelse kræver, at vi om en lang årrække har et helt andet Tyrkiet, end det vi kender i øjeblikket. Jeg tror, at de fleste af os ser en proces på 10-15 år, før Tyrkiet måske kan være modnet til at blive optaget, og en endnu længere periode før arbejdsmarkedet bliver åbnet«, siger Mogens Lykketoft. Permanent udelukkelse Han er endda parat til at diskutere, om en udelukkelse af tyrkerne skal gøres permanent. »Det kan meget vel vise sig at være nødvendigt, men nu vil jeg først læse rapporten i detaljer«, siger Mogens Lykketoft. Fogh: Lange overgangsordninger Også statsminister Anders Fogh Rasmussen sår tvivl om, hvorvidt tyrkerne skal have fri adgang til EU's grænser, når og hvis landet en dag kommer med i det europæiske selskab. Statsministeren taler om lange overgangsordninger, men direkte permanente ordninger, mener han ikke, umiddelbart kan komme på tale. »Det er vel vanskeligt at forestille sig permanente overgangsordninger, men jeg tror, at det bliver nødvendigt at lave endog særdeles lange overgangsordninger. Tyrkiet er et noget anderledes samfund, end de lande, der allerede i dag er medlemmer af EU«, siger statsministeren. Tyrkiet kan vente evigt Også fra regeringspartnerne hos de konservative, er man mådeholdne: Tyrkiet kommer til at vente længe på at blive optaget i EU og måske for evigt på, at tyrkerne får fuld adgang til de øvrige EU-landes arbejdsmarked, mener den konservative EU-ordfører, Helle Sjelle Hun har svært ved at tro, at Tyrkiet nogensinde vil blive fuldt integreret i det europæiske arbejdsmarked. »Jeg kan godt se for mig, at der i tilfælde af egentligt tyrkisk medlemskab skal laves en permanent sikkerhedsklausul, som vil begrænse presset på vores arbejdsmarked«, siger Helle Sjelle i en pressemeddelse.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her