Danmarks Radios bestyrelsesformand Jørgen Kleener erkender, at han begik en fejl, da han godkendte en skriftlig anmodning om at udvide lånerammen med 300 millioner kroner til DR Byen. Brevet er underskrevet af den fyrede generaldirektør Christian Nissen og sendt til kulturminister Brian Mikkelsen (K) 9. august. Kleener godkendte brev Hidtil har offentligheden fået den opfattelse, at Christian Nissen ikke havde orienteret Jørgen Kleener om brevet. Denne misinformation har været fremlagt som en væsentlig forklaring på Christian Nissens afgang. Nu siger Jørgen Kleener imidlertid, at han »læste og godkendte brevet 10. august« - dog uden at orientere resten af bestyrelsen. Fører til nedskæringer Jørgen Kleener indrømmer, at det »finansielt ville have været en katastrofe«, hvis DR havde fået lov at udvide lånet. Størstedelen af de 300 millioner kroner skulle betales af over 5-7 år. Det havde med stor sandsynlighed ført til nedskæringer i DR, siger Kleener. Men det er han imidlertid først blevet opmærksom på for en uge siden. »Jeg har sovet i timen eller ikke været opmærksom nok, for ministeriet opfattede det som en konkret låneanmodning. Jeg så det som en sondering fra Christian Nissen til Kulturministeriet«, siger Jørgen Kleener. DR havde annulleret Kulturministeriet sendte 27. august et svar til DR's direktion og krævede en redegørelse for økonomien i DR Byen, før lånet blev bevilget. Jørgen Kleener siger, at han først så svaret for »en uge siden«. Da havde DR annulleret anmodningen. Hvorfor sagde du okay til Nissens anmodning til Kulturministeriet, når du senere vurderede, at det ville være en katastrofe at optage et lån på de betingelser? »På det tidspunkt opfattede jeg brevet som sonderinger. Havde jeg stået i den situation, at vi som institution skulle indgive en konkret låneansøgning, så havde jeg opfattet det som et anliggende, bestyrelsen skulle tage stilling til«. Men der står direkte i brevet, at DR anmoder om at få lånerammen forhøjet? »Det har jeg forstået siden«. DR's bestyrelse har besluttet at bede Kulturministeriet om et 30-årigt statsgaranteret lån på 300 millioner kroner. Her er renten lavere og afdragene mindre.