Regeringen har måttet droppe sine planer om en reform af pædagoguddannelsen. De pædagogstuderende får ikke som lovet lov til at komme i SU-praktik. Det fremgår af et udkast til lovforslag, som undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) har fremlagt for Folketingets partier. Her fremgår det, at praktikken stadig skal være lønnet, selv om regeringen og resten af Folketingets partier ønsker, at de studerende skal have SU, så det bliver en uddannelsespraktik og ikke en arbejdspraktik, hvor de bliver brugt som billig arbejdskraft. Skuffede studerende Det er både pædagogrektorerne og de studerende dybt skuffet over. »Det er meget utilfredsstillende. Vi havde set frem til en opprioritering af praktikken, men undervisningsministeren har ikke været villig til at dække udgifterne«, siger Helle Bjerregaard, formand for de pædagogstuderende. Hun henviser til, at kommunerne har krævet kompensation, hvis de ikke må lade de pædagogstuderende indgå i vagtplanerne i daginstitutionerne, men Ulla Tørnæs har ikke kunne finde penge. Falliterklæring Formanden for BUPL, Birgit Elgaard kalder det en falliterklæring. »Det er simpelt brandærgerligt, at regeringen render fra løftet om at forbedre praktikken. Det kommer bag på os, fordi statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i åbningstalen sagde, at de vil forbedre uddannelsen«, siger Birgit Elgaard.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























