Fogh: Ingen plan om fælles løfter

Lyt til artiklen

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) afviser, at han skulle have tilbudt Det konservative Folkeparti at gå til valg på en stribe fælles valgløfter. Politiken skrev onsdag med flere centralt placerede konservative politikere som kilder, at økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) før sommerferien skulle have takket nej til sådan et tilbud. Men det er ifølge Fogh aldrig sket. »Jeg har været noget forbløffet over den historie. Jeg har lige haft frokostmøde med Bendt Bendtsen, og vi er enige om, at ingen af os har nogen erindring om, at vi på noget tidspunkt har talt om den sag. Så man kan sige, det er en solohistorie«, siger Anders Fogh Rasmussen. Kilder fastholder Han siger, at de to partier ligesom i 2001 skal gå til valg under en fælles overordnet ramme, men med hver sine valgløfter. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Bendt Bendtsen. Andre centralt placerede konservative fastholder dog, at K har afslået tilbuddet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her