FE erkender Saddam-fejlskud

Chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), kontreadmiral Jørn Olesen, erkender, at FE's vurderinger om Iraks mulige masseødelæggelsesvåben frem til Irak-krigen »ikke ramte rigtigt 'på alle områder«. Det siger han efter offentliggørelsen af de amerikanske våbeninspektørers, Irak Survey Group, over 1000 sider lange rapport. Her fremgår det, at Irak ikke var i besiddelse af masseødelæggelses-våben, da den USA-ledede invasion blev indledt i marts 2003. FE: Et vanskeligt efterretningsmål Jørn Olesen fremhæver, at en efterretningsvurdering netop altid er en vurdering, hvor der er en vis usikkerhed: »Irak var et vanskeligt efterretningsmål og indsigten i de irakiske våbenprogrammer har altid været forbeholdt en snæver kreds omkring Saddam Hussein. Her var det vanskeligt at trænge ind«. »Vi havde oplysninger om biologiske og kemiske kampstoffer og missiler, men som vi også understregede, var der ingen sikre oplysninger om operative masseødelæggelsesvåben. Irak Survey Group har tidligere oplyst, at en række militære chefer i det irakiske forsvar rent faktisk troede, at Irak havde biologiske og kemiske våben forud for krigen sidste år. Det viser hvor speget billedet var«, siger Jørn Olesen. FE-vurderinger offentliggjort FE offentliggjorde sine vurderinger i forbindelse med et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn 19. april i år. Heraf fremgik det, at det frem til Irak-krigen overordnet set hele tiden var FE's vurdering, at Irak sandsynligvis rådede over biologiske og kemiske våben. Mere specifikt vurderede FE blandt andet, at Irak havde evnen til at fremføre disse kampstoffer med ballistiske missiler på strækninger op til 650 km, og at Irak må mellemlang sigt ville være i stand til at udvikle kernevåben. Rapport afviser våben-påstand Irak Survey Groups rapport fastslår, at Irak ikke havde nogen aktive programmer for kemiske-, biologiske eller atomvåben, da amerikanerne og deres allierede, heriblandt Danmark, invaderede landet i 2003. Netop påstanden om Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben var et af USA's væsentligste argumenter for at samle en koalition og invadere Irak.