Tørnæs afviser uvildig undersøgelse

Tusindvis af studerende og undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) tørnede i går sammen foran Christiansborg med gensidige beskyldninger om løgn og fordrejninger. Umiddelbart taler begge parter tilsyneladende sandt. Tørnæs vil ikke 'spilde' penge på undersøgelse Men Ulla Tørnæs ville ikke i går være med til at igangsætte en uvildig undersøgelse, som foreslået af uddannelsesordfører Pernille Blach Hansen (S), for at rydde op i alle de tal, der fyger gennem luften fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på den ene side og Undervisningsministeriet på den anden. »Det er spild af skatteydernes penge. Vi vil ikke bruge offentlige midler på at undersøge de tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som vi har tilbagevist og som er tilgængelige på vores hjemmeside«, siger Ulla Tørnæs. Påstand mod påstand Hun fastholder, at regeringen samlet set har postet 3,5 mia. kr. mere i uddannelser end den tidligere regering. De studerende henviser derimod til, at beløbet per elev er faldet i samme periode, fordi bevillingerne ikke er steget i takt med antallet af elever på de mellemlange uddannelser, gymnasier og erhvervsskoler. Det er hovedbudskabet fra Stop Nu-bevægelsen, der tæller elevorganisationer fra folkeskole, gymnasier, erhvervsskoler, pædagog- og læreruddannelser og universiteter. »Jeg medgiver, at de samlede midler er steget med cirka to procent, men antallet af elever er steget med fem procent. Når der kommer færre penge per elev, så er det klart, at kvaliteten falder, og man oplever forringelser. Vi kan ikke komme udenom, at klassestørrelsen vokser, arbejdsmiljøet er dårligere, og 4.000 lærlinge mangler en praktikplads«, siger Stop-nu talsmand Thor Möger Pedersen. Tørnæs: Misvisende billede Han understreger, at elevernes krav bygger på det, som eleverne oplever til daglig ude på skolerne, og ikke kun beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, men også fra rektorkollegierne for lærer- og pædagogseminarier, handelsskolernes bestyrelsesforening og Kommunernes Landsforening. Undervisningsministeren mener ikke, at det giver et retvisende billede at opgøre udgifterne i forhold til antallet af elever. »Det er ikke en relevant måde at opgøre det på. For folkeskolen er det en entydig størrelse, fordi en elev i folkeskolen skal igennem det samme stof, men en mellemlang videregående uddannelse koster jo forskelligt. Det samme gør en kort videregående uddannelse og erhvervsuddannelserne. Hvis en studerende går fra en dyr uddannelse til en billig uddannelse, er det jo ikke udtryk for en besparelse«, siger Ulla Tørnæs. Videreført fra den tidligere regering Hun henviser til, at da regeringen tiltrådte i 2001, overtog den rent faktisk målsætningen fra den tidligere regering om at nedbringe udgifterne per elev i verdens dyreste folkeskole. »Det har været en målsætning, vi har haft med i kommuneaftalerne, og som vi har valgt at videreføre fra den tidligere regering. Men hvis man ser på tallene, er den ikke blevet indfriet, for der har rent faktisk været en stigning per elev i udgifterne til folkeskolen«, siger Tørnæs med henvisning til, at ministeriets beregninger viser, at man i dag bruger 100 kr. mere per elev i forhold til i år 2001. Det er også den tidligere regering, som står bag besparelserne på de mellemlange uddannelser, der er hårdest ramt med godt 2.200 kr. mindre per studerende. Det blev ifølge ministeren aftalt i flerårsaftalen mellem S, R, SF og Enhedslisten. R medgiver Det medgiver tidligere undervisningsminister Margrethe Vestager (R), selv om en samlet opposition under demonstrationen krævede et stop for nedskæringer og forringelser på uddannelserne. »Vi kan ikke blive ved med at skære ned. Det svarer til at sige, at fordi man måtte køre 130 km/t på motorvejen, da vi sad i regering, så må man køre 150 km/t nu«, siger Margrethe Vestager.