Akutliste løb tør for boligløse studerende

Arkivfoto: Lars Hansen
Arkivfoto: Lars Hansen
Lyt til artiklen

Slut med forestillingen om, at unge studerende i København må affinde sig med campingpladser og klamme kælderværelser for at få tag over hovedet til studiestart. En akut venteliste, der blev oprettet i begyndelsen af august for at hjælpe de mest boligtrængende, er blevet lukket tre uger før tid. Der står simpelt hen ikke flere på listen. 327 takkede nej I løbet af de seneste to måneder har samtlige 628 studerende på ventelisten fået tilbudt et sted at bo. 229 af dem har sagt ja tak. 327 har takket nej. Og det til trods for, at de i august beskrev sig selv som akut boligsøgende. Tallene undrerkollegiernes Centralindstillingsudvalg (CIU), som fordeler hovedparten af kollegie- og ungdomsboligerne i hovedstadsområdet. »Det overrasker mig, at flere end halvdelen siger nej. Det er åbenbart ikke den helt rigtige gruppe, vi har ramt. Listen fokuserer på de nystartede, men det kan være, at boligproblemet gemmer sig blandt ældre studerende. Det skal vi have undersøgt«, siger Jesper Luthman, formand for CIU. Skrevet op flere steder Det er ikke første gang, at tal og lister overrasker CIU. For få år siden blev der bimlet med advarselsklokkerne hos Københavns Kommune. 8.000 unge stod uden tag over hovedet, lød det. Men i fjor viste en COWI-rapport, at der var alvorlige fejl i administrationen af ungdomsboligerne. Bl.a. var en række unge skrevet op flere forskellige steder til samme bolig, så ventelisterne blev længere end den reelle boligkø. Problemet er ikke løst En akutliste skulle rede trådene ud. For at blive optaget på ventelisten skulle man være nyoptaget på en uddannelse i Storkøbenhavn og have mere end en times transport til uddannelsesstedet. Godt 1.700 søgte om optagelse på listen, men kun 628 opfyldte kriterierne. Ifølge Danske Studerendes Fællesråd (DSF) betyder det, at de studerendes boligproblemer endnu ikke er løst. »Akutlisten stiller nogle mærkelige krav. Folk, der er optaget på RUC og DTU, og studerende, som allerede læser, kan f.eks. ikke komme i betragtning«, siger levevilkårsordfører Jesper Vadskær Christensen fra DSF. Han henviser til, at CIU har godt 3.400 boligsøgende på den ordinære venteliste. Men de opfylder ikke kravene for at kunne blive optaget på den akutte venteliste.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her