Krav om professionel DR-bestyrelse

I spidsen for de fleste store danske virksomheder sidder en professionel bestyrelse med tung ledelseserfaring. Den er ejernes garant for, at alt går ordentligt til. Men Danmarks Radio er ikke en almindelig virksomhed med en almindelig, professionel bestyrelse. Nærmest tværtimod. Mangler faglig indsigt Danmarks Radios bestyrelse består af en broget flok mennesker, hvor der er langt mellem medlemmer med ledelseserfaring. Og endnu længere mellem tung ledelseserfaring. Det er et problem, vurderer flere eksperter. »Det skriger jo til himlen, at der sidder en bestyrelse, der ikke har den nødvendige faglige indsigt. Bestyrelsen har ikke de fornødne faglige kompetencer, medmindre de kun skal træffe politiske beslutninger«, siger advokat og lektor Tommy V. Christiansen, der blandt andet underviser professionelle bestyrelsesmedlemmer i bestyrelsesarbejde. Uenighed om mål og midler Samme vurdering kommer fra professor på Handelshøjskolen Steen Hildebrandt: »Danmarks Radio lider under, at en bestyrelse i det offentlige rum er tydeligt uenige om mål og midler. Samlet set har DR's bestyrelse ikke omfattende erfaring med virksomhedsledelse«, siger han. Bestyrelsen er så vigtig, fordi den i modsætning til den daglige ledelse - i DR's tilfælde generaldirektøren og hans folk - udstikker den langsigtede kurs. Dermed er den en sikkerhed for ejeren - den danske stat. Behøver ikke blande sig i drift Til gengæld skal en bestyrelse ikke blande sig i den daglige drift. Noget, som den nuværende bestyrelse flere gange har gjort, blandt andet om dækningen af Irakkrigen og antallet af borgerlige quizdeltagere i underholdningsprogrammer. Misbrug Det kalder Socialdemokraternes medieordfører Mette Frederiksen misbrug af bestyrelsens position. Hun er træt af, at nogle medlemmer benytter bestyrelsen som affyringsrampe for private kæpheste og kræver, at bestyrelsen får stækket sine beføjelser. »Det største problem med DR's bestyrelse er, at den har fået det overordnede programansvar. Det giver et mandat, bestyrelsen slet ikke skal have. Det problem skal løses ved at ændre lovgivningen, så de ikke længere har det ansvarsområde«, siger hun. Borgerlige vil gerne diskutere ændringer Venstre og de konservative taler mere for, at det skal være medlemmer med professionelle ledelseserfaringer, der sidder i bestyrelsen. Og støttepartiet Dansk Folkeparti, der tidligere har været imod, åbner nu også for ideen. »Efter min opfattelse bliver der ikke ændret i sammensætningen, så længe den nuværende medieaftale gælder, det vil sige tre år endnu. Men vi kan godt diskutere det. Måske skal der flere fagfolk med. Men der skal stadig politikere med«, siger Poul Nødgaard, medieordfører for Dansk Folkeparti. Nævn: Bevar ansvar for programmer Den vurdering bakker blandt andet Radio- og tv-nævnet op om. »Jeg synes, det er et fornuftigt træk, at regeringen nu også med en vis støtte fra oppositionen bakker op om, at der skal ske en generel professionalisering af bestyrelserne i statsejede selskaber«, siger formand Christian Scherfig, der stiller sig noget tøvende over for forslaget om at fjerne selve det overordnede programansvar. »Der er jo en forskel på overordnet og dagligt ansvar. Ledelsesmæssigt mener jeg ikke, det giver mening at fjerne hele programansvaret«, siger Christian Scherfig. Vægt på faglighed Danmarks Radios bestyrelse skiller sig også ud i forhold til andre statslige selskaber som TV 2, Post Danmark og DSB, hvor langt flere medlemmer har ledelseserfaring fra store private og offentlige virksomheder. »Det er mit indtryk, at man i andre statslige selskaber har bestræbt sig på at sammensætte bestyrelser, der er professionelle, altså har erfaring med topledelse«, vurderer Steen Hildebrandt. Selv venstrefløjen taler for, at faglige kompetencer skal spille en større rolle. »Det er snarere en diskussion om, hvordan vi udpeger, så vi undgår politiske vennetjenester og kammerateri og i stedet vælger nogle med de rette faglige kvalifikationer«, siger Søren Søndergaard, Enhedslistens medieordfører.