Danmark er nu for alvor på vej ind i EU's ordning med et fælles fingeraftryksregister for asylansøgere. Ordningen er omfattet af det danske retsforbehold, så derfor har Danmark hidtil stået udenfor. Integrationsminister Bertel Haarder (V) fremsætter næste uge et lovforslag, der betyder dansk deltagelse i fingeraftryksregisteret Eurodac og Dublinforordningen. Omfattet af forbehold Denne forordning betyder, at asylansøgere kun kan søge om asyl i et EU-land. Der skal dog mere til end vedtagelse i Folketinget, inden politiet kan tage fingeraftryk af alle asylansøgere og sende dem tilbage til et andet EU-land, hvis de allerede har søgt asyl dér. For Eurodacordningen, der trådte i kraft 15. januar 2003, er omfattet af det danske forbehold. Derfor skal EU's ministerråd sige ja til en såkaldt parallelaftale. Norsk kritik af nølende Danmark Hvis det falder på plads efter regeringens ønsker, er Danmark med i ordningen fra 1. januar 2005. Derefter mangler kun en sidste brik. Norge og Island har tilsluttet sig ordningen, så Danmark skal også give sit samtykke til protokollen mellem de to lande og EU. Den norske regering har længe kritiseret Danmark for at nøle. Det skyldes, at en del afviste asylansøgere rejser videre til Norge. Det drejer sig ifølge norske aviser om flere hundrede. Ingen grænsekontrol På grund af den nordiske pasunion er der ingen grænsekontrol mellem Danmark og Norge, så afviste asylansøgere kan nærmest uhindret rejse ind. Da Danmark ikke er med i Eurodac, kan de norske myndigheder ikke ved hjælp af fingeraftryk bevise, at de pågældende allerede er afvist i Danmark. Lovforslaget, der teknisk set er en ændring af udlændingeloven, ventes ikke at møde større modstand i Folketinget. »Det ser acceptabelt ud, men jeg skal lige læse det først, inden vi siger ja«, siger Socialdemokraternes udlændingeordfører Anne-Marie Meldgaard.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han har placeret sig som den vel nok kvikkeste borgerlige tænker
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?



























