Om mindre end tre måneder skal samtlige danske børnehaver, vuggestuer og dagplejer have udarbejdet læreplaner for børnene, og det er en god idé, mener alle parter nu. Men regeringen har kun afsat penge til, at 14.000 ud af de 75.000 pædagogiske medarbejdere kan komme på efteruddannelse. Det betyder, at enten vil mindre end en femtedel af personalet få de nødvendige redskaber, eller også skal de, der kommer på kursus, bruge tid på at lære fra sig til deres kolleger. »Og uanset hvad, går det jo ud over børnene«, påpeger Bjørn Dahl (V), formand for Børne- og kulturudvalget i Kommunernes Landsforening. »Der er stor risiko for, at de gode intentioner ikke bliver implementeret godt nok«, mener Henning Pedersen, medlem af forretningsudvalget i pædagogernes forbund, BUPL. BUPL var blandt de kritiske røster, da regeringen for et år siden fremlagde forslaget om læreplaner. Opgør med Grundtvig Det kontroversielle forslag blev af nogle udlagt som et opgør med selveste Grundtvigs 150 år gamle princip om, at lysten er den bedste læremester. En lusket måde at snige britisk førskole ind ad bagdøren på. Og en misforstået overreaktion på de berygtede OECD-rapporters dumpning af danske børns læseevner. I dag er langt de fleste positive. Forskerne har nærlæst teksten og fornemmer den rette blanding af leg og læring, så kreativiteten ikke kvæles. Pædagogerne og BUPL glæder sig over, at de i udstrakt grad har metodefrihed til at nå målene, og at der lægges op til større mulighed for at hjælpe svage børn. Og de fleste forældre tror på, at det vil støtte - ikke hæmme - deres poders udvikling. Derfor var det da også svært at få en egentlig diskussion i gang, da familie- og forbrugsminister Henriette Kjær (K) i sidste uge mødtes med forældre, pædagoger, forskere og kommunale ledere i en stuvende fuld rådhussal i Gentofte. Her på hjemmebanen glædede Kjær sig over, at »myterne om den sorte skole er afløst af en erkendelse af, at læreplanerne meget ligner det, man allerede gør - bare på en lidt anden måde«. Kun spørgsmålet om efteruddannelse og evaluering kunne få uenighederne til at blusse op. Hænger ikke sammen Socialdemokraternes socialordfører Sandy Brinck, der var med til at vedtage loven om læreplaner, understregede ligesom BUPL og Kommunernes Landsforening (KL), at det er vigtigt at få den ordentligt implementeret. »Med de penge, der er afsat, hænger det slet ikke sammen«, sagde Sandy Brinck på mødet. Også lektor Hans Henrik Knopp fra Danmarks Pædagogiske Universitet fremhævede, at der kan blive problemer, når mange skal på kurser og lære nyt. »Det nytter jo ikke noget, at pædagog Anna bliver så presset, at hun har røde øjne, når hun sidst på dagen skal lege og lære med børnene«, sagde Knopp, der som BUPL og flere forældre også understregede vigtigheden af, at der er tid og penge til grundig evaluering. Nogle kommuner giver som Gentofte fuld vikardækning, når nøglepersoner skal videreformidle deres efteruddannelsesviden til kollegerne. Men ifølge KL er det efter alt at dømme kun et mindretal af kommunerne, der vil gøre det. Minister: Et godt leje Alligevel mener familieministeren, at regeringen med 14.000 på efteruddannelse »har fundet et godt leje«. »Det er selvfølgelig vigtigt, at børnene passes imens, men pædagogerne har jo været på kurser før, så man er vant til problematikken. Og der skal være plads i et daginstitutionsbudget til løbende at kunne tilpasse sig«, siger Henriette Kjær. Flere pædagoger og forældre påpegede dog ved mødet, at der er blevet stadig mindre plads i daginstitutionernes budgetter de seneste år. »I forvejen er bemandingen meget lille. Det bliver da svært at presse endnu mere ind«, som en forælder bemærkede.