Skoler fortsat besatte i kamp mod nedskæringer

Lyt til artiklen

Omkring 60 skoler er fra morgenstunden besat af aktionerende elever, der vil demonstrere deres utilfredshed med regeringens nedskæringer på uddannelsesområdet. Kampagnen mod nedskæringer støttes af en række organisationer for blandt andre folkeskoleelever, gymnasieelever og erhvervsskoleelever, og det er også lige fra 7. klasses elever til gymnasielever, der har valgt at droppe undervisningen i dag. Møde mellem parterne Thor Möger Pedersen, talsmanden for Stop-Nu kampagnen, havde tirsdag morgen møde med en række af Venstres folketingspolitikere på uddannelsesområdet forud for dagens demonstrationer i mange byer. Der var dog ikke meget de to parter kunne blive enige om på mødet. De demonstrerende elever og studerende kræver et loft for elever i klasserne, genindførelse af skolepraktik og øget adgang til universitetet for kvote 2 studerende, som optages på andet end eksamen alene. Størst uenighed hersker omkring et loft for klassekvotienten i gymnasiet. Et loft vil låse for fleksibiliteten, mener Venstre. Parterne diskuterede også skolepraktik i lang tid. Venstre frygter, at for eksempel skolepraktik på kontorområdet kan føre til arbejdsløshed. Oppositionen på Christiansborg bakker til gengæld op om de strejkende elever. »Hvis vi skal klare os i fremtiden, så er uddannelse simpelthen et af kerneområderne for os alle sammen,« siger Socialdemokratiets uddannelsespolitiske ordfører Pernille Blach Hansen til Radioavisen. Også Det Radikale Venstre, SF, Kristendemokraterne og Enhedslisten støtter eleverne. Demonstration ved middagstid Ved middagstid er der blandt andet demonstration foran Christiansborg, hvor Folketinget åbner. Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) taler til demonstranterne kl. 14. Rundt omkring på landets skoler er der fra ledelsen blevet reageret vidt forskelligt på de strejkende elever. På nogle skoler har ledelsen forsøgt at tale eleverne tilbage til undervisningen, mens der på andre skoler er bakket op om strejken og eleverne har fået adgang til de lokaler, de gerne ville besætte.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her