Tiltalen ændret i Sonja-sagen

Lyt til artiklen

Anklageren i Sonja-sagen, vicestatsadvokat Kirsten Dyrman, har valgt at ændre en detalje i anklageskriftet mod den 45-årige nordjyske skorstensfejer. I stedet for at være tiltalt for forsøg på voldtægt mod den tiårige pige, er han nu tiltalt for det, der i retssprog hedder »anden kønslig omgængelse end samleje«. »Det er sket med baggrund i den bevisførelse, der er blevet ført de sidste dage i Vestre Landsret«, siger Kirsten Dyrman til Ritzau. Pædofile interesser Anklageren er imidlertid sikker på, at den 45-årige har haft et seksuelt motiv til sin ugerning. Han er igennem hele retssagen blevet udstillet som en mand med en sygelig, seksuel interesse for små piger. Også under proceduren onsdag, lagde anklageren vægt på, at manden ved sit skorstensfejer-besøg i den lille piges hjem i Mjels syd for Aalborg, ikke kunne modstå sin seksuelle trang - og at det kom til at koste ti-årige Sonja Emborg livet. Drabet fandt sted 31. juli sidste år. Der falder dom i sagen torsdag. Retsformanden, landsdommer Bjerg Hansen, har, på pressens foranledning, givet tilladelse til at domsafsigelsen filmes.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her