Rusland reagerer hurtigt efter den danske Cuba-fange Slimane Hadj Abderahmane i et tv-interview har meddelt, at han vil drage i hellig krig i Tjetjenien. Den russiske ambassade er gået til de danske myndigheder og kræver, at der bliver taget skridt for at tilbageholde manden, så han ikke kan komme til Rusland. »Vi har bedt de danske myndigheder om at sikre, at manden ikke har mulighed for at realisere sine hensigter«, siger den russiske ambassadør, Dimitiiy Ryurikov til Radioavisen. Han oplyser, at de danske myndigheder har svaret, at de ville gøre alt, hvad der er muligt. Han siger desuden, at det vil være umuligt for Slimane Hadj Abderahmane at få visum til Rusland og at han efter al sandsynlighed vil blive dræbt, hvis han kommer til Tjetjenien. Hverken Udenrigsministeriet eller Politiets Efteretningstjeneste har udtalt sig om sagen. Svært at straffe Cuba-fange Allerede lørdag sagde Abderrahmane, at danske ministre er legitime mål for hellig krig. Siden er kritikken haglet ned over ham. »Jeg har forstået beskeden. Som rettroende muslim er jeg ikke velkommen i Vesten, og derfor vil jeg forlade Danmark. Der er ikke plads til mig« sagde Abderrahmane til Nyhedsmagasinet på DR i aftes. Jørn Vesterggard, der er lektor i strafferet på Københavns Universitet, siger til Ritzau, at det vil være svært at straffe den danske Cuba-fange. »Det er jo indtil nu uklart, hvad det egentlig er, han vil. Om han faktisk vil slås sammen med terrorister som for eksempel dem, der planlagde gidseltagningen på skolen i Beslan«, siger Jørn Vestergaard. Radikale vil beholde Slimane i Danmark Men Det Radikale Venstre mener, at Slimane Hadj Abderahmane er gået over stregen med sine udtalelser. Derfor kræver partiet nu, at de danske myndigheder forhindrer ham i at forlade landet. »Vi er nødt til at beholde ham i Danmark, inddrage hans pas og kræve meldepligt. Vi kan ikke være medansvarlige for, at han rejser ud og laver skrækkelige gerninger«, siger den radikale retsordfører Elisabeth Arnold til Ritzau.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























