Den danske fange fra Guantánamo-basen er blevet afhørt af Politiets Efterretningstjeneste efter han i flere tv-interviews er kommet med flere kontroversielle udtalelser. Senest har Slimane Hadj Abderahmane sagt, at han vil rejse til Tjetjenien for at deltage i kampen mod Rusland. Det har ført til et krav fra den russiske ambassade til de danske myndigheder om at Cuba-fangen ikke får lo til at rejse ud af Danmark. »Jeg ved, at Politiets Efterretningstjeneste i dag har afhørt den pågældende, og at PET nu vurderer sagen«, siger justitsminister Lene Espersen. I forbindelse med frigivelsen fra Guantánamo-basen på Cuba underskrev manden en aftale med USA om ikke at drage i hellig krig. Og vil han forlade Danmark, skal han først underrette de danske myndigheder. Radikale kræver handling Det Radikale Venstre mener, det er op til den danske regering at sikre, at Slimane Hadj Abderahmane overholder aftalen. Derfor foreslår den radikale retsordfører Elisabeth Arnold, at hans pas bliver inddraget. Men Lene Espersen er ikke parat til at tage nogen konkrete initiativer. »Det er politiets opgave at vurdere, hvad de seneste udtalelser giver anledning til. Det siger sig selv, at jeg tager stærk afstand fra de udtalelser, som han er kommet med i løbet af den seneste uges tid. Udtalelserne taler efter min mening for sig selv«, siger Lene Espersen. Hun bakkes op af Venstres retspolitiske ordfører, Birthe Rønn Hornbech, der siger at det må være op til politiet og domstolene og vurdere om Cuba-fangen skal straffes. »Det er ikke et politisk spørgsmål. Ingen af dem aner jo en kæft om, hvordan loven kan bruges. Det er ikke vores opgave at være sagsbehandlere og tage stilling til, hvilke paragraffer hans udtalelser kan falde ind under«, siger Birthe Rønn Hornbech til Ritzau. Slimane ønsker ro Slimane Hadj Abderahmanes advokat, Tyge Trier, vil ikke kommentere den tidligere Guantanamo-fanges seneste udmelding. Han siger blot, at Slimane forholder sig i ro. Tyge Trier har været i telefonisk kontakt med sin klient og siger til Ritzau: »Lad os spise brød til og få ro omkring Slimane. Han forholder sig i ro og kommenterer ikke det her yderligere. Det her er oppe i et skingert leje. Lad os få det ned på jorden. Til det formål er medierne nok ikke det bedste forum«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























