PET: Cuba-fange bliver i Danmark

Lyt til artiklen

Den danske tidligere Cuba-fange, Slimane Abderahmane, er blevet afhørt af Politiets Efterretningstjeneste (PET). Det er sket, efter han er kommet med en række kontroversielle udtalelser, og i et tv-interview har bekendtgjort, at han vil rejse til Tjetjenien for at forsvare muslimer mod russerne. Men Slimane Abderahmane har alligevel ikke tænkt sig at forlade Danmark. Det konkluderer PET efter afhøringen, og efterretningstjenesten slår på den baggrund fast, at der derfor ikke er grund til at arrestere den tidligere Cuba-fange. »Det er efter de foreliggende oplysninger efterretningstjenestens vurdering, at der ikke er grundlag for at anholde Slimane Abderahmane med henblik på fremstilling for domstolene med krav om fængsling«. Under afhøringen med PET sagde Slimane Abderahmane, at han ikke har eller har haft nogen reelle intentioner om at forlade Danmark med det formål at deltage i terror eller terrorrelaterede aktiviteter. »Som en præventiv foranstaltning har efterretningstjenesten efter aftale med den pågældende taget initiativ til, at Slimane Abderahmane nu opholder sig på en midlertidig lokalitet«, skriver PET, der samtidig oplyser, at Cuba-fangen har afleveret sit pas. »Under afhøringen gav Slimane Abderahmane endvidere udtryk for, at han ønsker at få genetableret ro om sin person og få mulighed for en normal tilværelse i Danmark«, skriver PET. Slimane Abderahmane har i flere tv-interviews givet udtryk for at danske ministre er legitime mål. Og i Nyhedsmagasinet på DR i aftes gjorde han det klart, at han ville forlade Danmark for at gå i hellig krig i Tjetjenien.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her